Med den store digitalisering og fokus på, at alting skal kunne gøres tilgængeligt elektronisk, lever de støvede fysiske materialer lidt i skyggen af denne tankegang - efterhånden som mere og mere skal kunne findes på nettet, hvad enten det er gennem streamingtjenester, databaser eller andre former for tilgængeliggørelse.
Virkeligheden ser mange steder dog lidt anderledes ud, da der fortsat kommer mange brugere på det fysiske bibliotek, ikke blot for at låne bøger eller få hjælp på den ene eller anden måde. Nej, biblioteksbrugerne i dag kommer også på biblioteket, fordi biblioteket i dag er meget mere end blot udlån og referencespørgsmål. Nutidens og fremtidens bibliotek er også mødestedet for en mængde arrangementer, events, netværksmøder, læseklubber, mødregrupper og herreværelses-arrangementer. Endvidere har en mængde biblioteker en eller anden form for hyggehjørne og/eller caféhjørne, hvor der er aviser og tidsskrifter og måske muligheden for en kop kaffe.
Her er det, coffee table-bøgerne fra biblioteket kunne have mulighed for at få en mere central eller synlig plads på biblioteket med chancen for, at de også kunne blive udlånt mere - eller blot brugt mere, kigget mere i. Men hvordan kan vi registrere dette? Hvordan kan vi registrere, hvor mange der har siddet med Kristeligt Dagblad eller Tidsskrift for Sygeplejersker?
Nuvel, biblioteket har pligt til at favne bredt og derfor også pligt til at købe bredt ind, men når nu flere politikere har det med at skulle kvantificere biblioteket så meget som muligt, er vi som bibliotek og bibliotekarer blevet dygtige til at sætte tal på rigtig meget.
Ud over udlån og cirkulationstal byder statistikken også ofte på antal arrangementer og antal deltagere ved hvert arrangement. Desuden opgøres, hvem der har brugt pc'erne i hvor lang tid og hvor mange og til hvad. Endvidere måles, hvor dyrt et udlån er for et bibliotek, og hvis en bogbus eller en attraktiv filial ikke lever op til denne pris pr. udlån, så skæres bogbussen væk og i bedste fald for filialen gøres den til åbent/elektronisk bibliotek. Ellers skæres den også væk, og hvis det er en aktiv landsby eller et aktivt område, kommer der muligvis et afhentningssted.
Men hvor kommer menneskeligheden ind i det hele? Hvor er biblioteket henne som lokalt, kulturelt og socialt mødested? Når lokalbibliotekerne (filialer og bogbusser) spares væk på denne måde, skæres også ofte det sidste mødested væk, og det er i sidste ende med til at affolke yderområderne endnu mere, da biblioteket mange steder er det sidste lokale mødested. Herefter lukker det nedslidte forsamlingshus også, og den lokale nødlidende idrætsforening kan også godt sige farvel.
Ønsker vi virkelig denne tiltagende urbanisering, samtidig med at politikerne siger, at der skal gøres noget for Udkantsdanmark, ja, nu hedder det jo Guldkantsdanmark? Men det er ikke meget ved at have et ministerium for by, bolig og landdistrikter, hvis ministeriet ikke er indstillet på også reelt at kæmpe for landdistrikterne i Guldkantsdanmark.
Så længe der spares på bibliotekssektoren i dette tempo, er der snart kun hovedbiblioteket tilbage i hver kommune, da bibliotekerne ikke kan holde mere kørende på det særdeles lille budget, der er tilbage til at drive hele kommunens biblioteksvæsen for.
Laurits Thomas Rasmussen er cand.scient.bibl. og bibliotekar. Han udgav i november coffee table-bogen ”Mobile Libraries”, der viser bogbussernes gavn og nytteværdi i udkanten af Danmark