Ugens debat: Menneskerettigheder, danskhed og shitstorme

Vi bekæmper ikke parallelsamfund ved at skabe hysteriske symbolpolitiske shitstorme, mener Berlingske. Det kan sådan set være rigtigt nok. Men hvad er så lige idéen med at betegne debattører som Carsten Jensen og Anders Ladekarl som ”dramaqueens”?, spørger Jørgen Carlsen

Berlingske er imod ”hysteriske symbolpolitiske shitstorme”, men finder i samme lederartikel anledning til at omtale forfatter Carsten Jensen (billedet) som ”dramaqueen”. –
Berlingske er imod ”hysteriske symbolpolitiske shitstorme”, men finder i samme lederartikel anledning til at omtale forfatter Carsten Jensen (billedet) som ”dramaqueen”. – . Foto: Mathias Eis Schultz/Polfoto.

I 1950 VEDTOG det nyoprettede Europaråd Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det skete på initiativ fra 10 lande. Vi kan med en vis stolthed notere os, at Danmark var iblandt dem.

Men nu ser det ud til, at et flertal i det danske Folketing er i færd med at trække i land. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg er gået for vidt og blander sig i for meget, mener mange.

Til Ritzau udtaler Søren Pape (K):

”Jeg har som justitsminister vanskeligt ved at forklare almindelige danskere, hvorfor hensynet til kriminelle udlændinges privatliv skal betyde, at vi ikke kan udvise dybt kriminelle fra Danmark (...). Det strider mod min retfærdighedsfølelse.”

Menneskerettighedskonventionen er naturligvis ikke noget helligt eller guddommeligt dokument. Den er menneskeværk og kan selvfølgelig laves om, hvis man bliver enige om det. Derfor vil han sætte spørgsmålet på dagsordenen, når Danmark i november overtager formandskabet i Europarådet.

Skal man give et eksempel på en forbenet kriminel, som de fleste hellere end gerne så ryggen af, falder talen altid på en bestemt person: Gimi Levakovic – en skamløs og usympatisk forbryder, der stod til udvisning efter afsonet straf.

Udvisningen blev imidlertid forhindret af Højesteret under henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som udstyrer Levakovic med nogle retsgarantier, fordi han er far til mindreårige børn og har ret til et familieliv.

Nægtes kan det ikke, at Levakovic- sagen er gefundenes Fressen for alle, der vil indskrænke menneskerettighederne. Men her drejer det sig om at holde hovedet koldt. Det mener Hanne Severinsen (V), Tobias Stadarfeld Jensen og Claus von Barnekow, som alle har en fortid i Europarådet. Det gør de i kronikken ”Danmark risikerer at indlede et omfattende opgør med menneskerettighederne”, som blev bragt i Information sidste weekend. Her hedder det blandt andet:

”Hvis de mulige konsekvenser af initiativet ikke er gennemtænkt, risikerer vi at række en lillefinger til de nye kræfter, der i disse år vinder frem i Europa, og som vel – uden at fornærme nogen – må siges at have et snævert nationalt fokus. Hvis Danmark tager et initiativ bør formålet være at befri debatten for myter for at sikre grundlaget for borgernes beskyttelse i de europæiske retsstater. Derfor dette varselsskud for vore rettigheder: En liden tue kan som bekendt vælte stort læs.”

At åbne for en genforhandling af menneskerettighederne er at ”åbne Pandoras æske”, påstår forfatterne. Rundt omkring i de europæiske lande sidder politikere på spring for at reducere magten hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så de kan ride deres kæpheste. Et sådant scenario ligger lige til højrebenet. I Ungarn vil Viktor Orbán så kunne tillade sig større friheder i forhold til romaerne. I Rusland, som også er omfattet af konventionen, kan Putin måske gå mere konsekvent til værks over for de kønspolitiske minoritetsbevægelser og deres provokerende besudling af den ”sande” russiske ånd. Og så fremdeles. Det kan blive en dyrekøbt og prekær sejr at komme af med Levakovic.

I sidste uge vedtog Folketinget med det snævrest tænkelige flertal en udtalelse om det bekymrende i, at der ”nogle steder i Danmark er flere indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande end danskere”.

Det har som forventet afstedkommet endnu en hed debat om danskhed i stort set alle medier. Udtalelsen var formuleret af Martin Henriksen (DF), der behændigt fik ordførerne fra Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance til at gå på limpinden og stiltiende samtykke i, at kun etniske danskere er rigtige danskere.

På Facebook skrev Morten Østergaard fra Radikale Venstre: ”Hvordan skal vi nogensinde opnå god integration, hvis man på forhånd har sagt, at etnisk baggrund forhindrer, at man kan tælles som dansk? Det er ikke trivielt ordkløveri. Det er uhyggeligt, er det!”.

Berlingske blandede sig også i debatten. I en lederartikel fra i mandags hedder det blandt andet:

”Formuleringen var heller ikke videre elegant. Indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab er også danskere, så i stedet for at skrive at ’danskere ikke bør være i mindretal’, skulle man have skrevet, at borgere ’med etnisk dansk baggrund’ ikke bør være i mindretal.”

Senere beklager lederartiklen sig over den skingre tone i debatten:

”Men på trods af diverse hensigtserklæringer og forsøg på brandslukning blev Nürnberg-racelovene flået ned fra hylderne, og ’ dramaqueens ’ som forfatteren Carsten Jensen og Anders Ladekarl fra Røde Kors beskyldte regeringen for at så splid mellem befolkningsgrupper og levere et brandattentat på demokratiet.”

Formuleringen betød med andre ord, at en væsentlig debat om bekæmpelse af parallelsamfund kørte i grøften. Endnu en gang.

Selvsamme leder indledes på følgende måde: ”Vi bekæmper ikke parallelsamfund ved at skabe hysteriske symbolpolitiske shitstorme.” Det kan sådan set være rigtigt nok.

Men hvad er så lige idéen med at betegne debattører som Carsten Jensen og Anders Ladekarl som ” dramaqueens

Ugens debat skrives på skift af højskoleforstander Jørgen Carlsen og præst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil sætte spørgsmålet om Menneskerettighedskonventionens grænser på dagsordenen, når Danmark i november overtager formandskabet i Europarådet. –
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil sætte spørgsmålet om Menneskerettighedskonventionens grænser på dagsordenen, når Danmark i november overtager formandskabet i Europarådet. – Foto: Stine Tidsvilde/Polfoto
Sagen om Gimi Levakovic, der efter dom i Højesteret ikke kan udvises, bliver flittigt brugt af alle, der vil indskrænke menneskerettighederne. –
Sagen om Gimi Levakovic, der efter dom i Højesteret ikke kan udvises, bliver flittigt brugt af alle, der vil indskrænke menneskerettighederne. – Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto