Forleden fik vi på min arbejdsplads tilbudt et såkaldt sundhedstjek. Det har jeg prøvet før, det er sådan noget med, at man får målt kroppens alder, det, der på nudansk hedder body age (kropsalder).
Til trods for at jeg går friske ture i det åbne land hver eneste dag, så afslører jeg næppe for meget ved at sige, at dén måling blev jeg ikke yngre af. Men selvom der åbenbart er en generation imellem mig og min krop, føler jeg mig faktisk i god balance.
Jeg indrømmer gerne, at jeg hører til dem, der er træt af det til tider helt hysterisk overdrevne fokus på sundhed, der har præget vores samfund gennem de senere år. For mig bør der være en sund balance mellem jagten på den sunde krop og et tilsvarende ønske om en sund sjæl.
Filosoffen John Stuart Mill (1806-1873) skrev tilbage i 1871: ”Næst efter selviskhed er mangel på åndelig dannelse hovedårsag til utilfredshed med livet.” Det kan godt være, at vores kroppe generelt strutter af sundhed, men hvordan står det til med vores åndelige dannelse?
Vi har lige taget hul på et nyt år, og dermed har vi også traditionen tro måttet lægge øre til en hel masse menneskers mere eller mindre realistiske nytårsforsætter. Som oftest har den slags forsætter næsten udelukkende noget med sundhed at gøre.
Har jeg ikke ret? Det handler typisk om at holde op med at ryge, om at dyrke mere motion, om at spise mindre slik, om at drikke mindre rødvin og så videre. Intentionerne er der bestemt intet i vejen med. Fred være med dem, der vil drikke mindre rødvin. Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med projektet.
Men hvor ville det dog være befriende, hvis flere turde have nytårsforsætter, der ikke alene handlede om toptunede kroppe, men også gav et vitamintilskud og en omgang åndelig kapital til sjælen. Personligt vil jeg meget hellere høre om mennesker, der har sat sig for at læse flere bøger i det nye år eller sat sig for at gøre noget ved ensomhed blandt mennesker i lokalsamfundet frem for at høre om endnu et maratonløb af den brutale slags.
Jeg gætter på, at de mange nytårsforsætter om sundhed i bund og grund handler om jagten på det gode liv. Jeg er bare ikke sikker på, at det gode liv nødvendigvis venter for enden af et maratonløb.
Selvfølgelig giver motion en følelse af velvære her og nu, men på det mere eksistentielle plan tror jeg ikke, at følelsen stikker særlig dybt. Der skal andet og mere til.Tilbage til John Stuart Mill, der om det gode liv skrev, at det ikke er ”et liv i ekstase, men øjeblikke af ekstase i et liv sammensat af få og forbigående smerter og mange varige glæder (“), og hvor grundlaget for det hele er ikke at forvente mere af livet, end det kan opfylde”.
Hvis vi i højere grad formår at sørge for ikke alene vores fysiske velbefindende og kroppens sundhed, men i lige så høj grad sørger for sjælen og for den åndelige dannelse, er jeg overbevist om, at vi er på sporet af både varige glæder og det gode liv.
Det kan godt være, at det gode liv ikke er et perfekt liv i sundhedsapostlenes optik, men i længden tror jeg på, at vi opnår en større tilfredshed med livet, hvis vi ikke alene løber efter det hurtige lykkefix og den flygtige fornemmelse af velvære, men i stedet tillader os selv tid til fordybelse, eftertanke og åndelig dannelse.
Christian Borrisholt Steen er medlem af Det Etiske Råd, politisk konsulent i Krifa, foredragsholder, cand.mag. og master i Etik og Værdier i Organisationer