Mennesket sår, og Gud høster

Har vi først fået troens gave, er vi meget givet, skriver litteraturforsker Nanna Drejer

Der er gode budskaber at hente i Martin A. Hansens novelle "Høstgildet" fra 1947
Der er gode budskaber at hente i Martin A. Hansens novelle "Høstgildet" fra 1947. Foto: Thomas Vilhelm Denmark.

DET ER høstgildernes tid, og Martin A. Hansens mesterlige novelle Høstgildet rinder mig i hu. Handlingen foregår på en sjællandsk gård for mange år siden. På gården er der gilde, for høsten er i hus.

Sognets unge præst er til stede, men han dvæler lidt, inden han skal sige et par ord. Han ville ønske, at Helligånden kom over ham. Omsider slår han da på sit glas, rejser sig og holder en tale for høstfolket over lignelsen om den rige bonde, der ville bygge sine lader større.

Knap har den unge præst sat sig, før gårdmandskonen kommer hen til ham. Hun hvisker nogle ord til ham, og han følger med hende ud i folkestuen. På tragisk vis er en ung dreng drukket ihjel under høstgildet, og nu ligger hans livløse legeme på langbordet.

Der bliver hastigt sendt bud efter doktoren og drengens far. Uden et ord træder faderen ind i folkestuen. Varsomt løfter han sin dreng op og bærer ham hjem. Præsten belaver sig på at følge faderen, da gårdmandskonen nøder ham til at blive hos dem endnu en stund. Men præsten oplader sin røst og siger: Der er nogen, jeg først må hjælpe.

På vej i mørket indhenter præsten faderen, der har sat sig ned på et vandingstrug med drengen i sin favn et billede, der leder tanken hen på Michelangelos Pietà. Præsten tilbyder sin hjælp, hvortil faderen spørger: Kan du gøre ham levende?. Hertil havde præsten ingen ord, og da han kommer hen til drengens hjem, kan han kun magtesløst kigge ind gennem vinduerne. Præsten vender om og går mod præstegården.

Over for sin hustru, Marie, synes han, at han har svigtet sit kald, og der udspiller en dialog imellem dem. Marie forsøger at overtale sin mand, Kristian, til at tage ud til drengens hjem. Han vægrer sig, og så er det, Marie pakker en kurv, som han skal have med til den stakkels familie, idet hun siger: Når du først er kommet derud med kurven, så finder du måske mere i den end det, jeg har pakket ned.

Den unge præst begiver sig på vej. Da faderen åbner døren for præsten, spørger han igen, om præsten kan gøre hans søn levende. Som taget ud fra lignelsen om Lazarus, som Kristus opvækker fra de døde, spørger præsten: Hvor har I lagt ham?.

Faderen viser præsten ind i soveværelset. Her ligger den døde midt i ægtesengen iklædt faderens bryllupsskjorte. Faderen gentager sit spørgsmål til præsten: Kan du gøre ham levende, præst?.

Præsten ser på ham og svarer: Kan du tro sammen med mig, da skal Jesus Kristus kalde ham op. Disse kærlighedens og nådens ord virker forløsende og forsonende. Præsten viser, at han alligevel ikke har svigtet sit kald, og har vi først fået troens gave, da er vi meget givet.

Martin A. Hansen skrev Høstgildet i 1947, og den kan læses i novellesamlingen Agerhønen.

Nanna Drejer, litteraturforsker og foredragsholder, Præstevænget 30, Svendborg