De fleste, som læser disse ord, mærker nok, at pengene ikke rækker så langt, som de gjorde tidligere. For langt de fleste danskere har et år med hastigt stigende priser betydet, at priserne på hverdagens fornødenheder er steget mere, end deres indkomst er steget.
De samme penge skal række til dyrere gas, elektricitet, benzin og mad. Det har især kunnet mærkes i de familier, som i forvejen tjente mindst.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har eksempelvis påpeget, at inflationen har socialt skæve konsekvenser, for selvom priserne på eksempelvis el stiger lige meget for både rige og fattige, sluger prisstigningerne en langt større del af rådighedsbeløbet hos den del af befolkningen, som har de laveste indkomster.
En udregning fra tænketanken Kraka viste eksempelvis, at blandt de familier, der bor i et gasopvarmet parcelhus, slugte udgifterne til gas næsten en fjerdedel af familiens disponible indkomst. To år tidligere udgjorde den tilsvarende regning godt en fjortendedel.
"Det er klart, at inflationen er enormt frustrerende for stort set alle mennesker i øjeblikket. I løbet af det seneste år har det virkelig været ubehageligt, fordi man har kunnet se priserne stige så voldsomt på ting, som man simpelthen ikke kan undvære," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Midt i sådan en krisetid, hvor mange danskere i øjeblikket taber penge, er det oplagt at spørge, hvem der tjener penge på, at andre bliver fattigere? Er der virksomheder, sektorer eller enkeltpersoner, der beriger sig på andres fattigdom?
Profit forsvinder i bunken af regninger
Spørgsmålet er let at stille, men det er langtfra lige så let at svare på.
"Økonomi er ikke et nulsumsspil. Det er ikke sådan, at den ene vinder, hvad den anden taber, ligesom i et pokerspil. Der er nogle, der tjener på inflationen – det skal man ikke forklejne. Men i det store billede er inflationen mest af alt et problem," siger Las Olsen, der ligeledes peger på, at det kan være svært at spore, hvor der faktisk tjenes penge.
Pengene ryger eksempelvis ikke lige ned i købmandens lomme, når prisen på smørret stiger, forklarer Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
"Supermarkederne vil typisk sige, at deres prisstigninger i kølediskene kun skyldes, at deres indkøbspriser også er steget," siger Henning Otte Hansen og peger på, at landmændene har fået meget større udgifter til foder til grise og høns, efter at kornpriserne steg.
Så selvom salgsassistenten beder om et højere beløb i supermarkedet, når stregkoderne på æg og svinekød er blevet scannet, svarer prisstigningen ifølge Henning Otte Hansen ikke til de stigende udgifter på foder.
Nogle tjener på stigende priser
Men der er nu også virksomheder, der har tjent styrtende med penge på inflationskrisen. For når en inflation har den indbyggede dynamik, at nogle priser pludselig stiger meget hurtigt, kommer det også til at berige nogle, hvis deres produktionsomkostninger ikke stiger tilsvarende.
Las Olsen fra Danske Bank nævner eksempelvis, at prisen på søtransport er steget meget kraftigt i 2022, og han siger, at selvom udgifterne til brændstof også er steget, er der nok ikke nogen tvivl om, at rederierne har tjent rigtig mange penge i løbet af den periode, hvor transportraterne har været høje.
Priserne på elektricitet steg også kraftigt i 2022, og derfor har elselskaber kunnet tjene mange penge på at producere eksempelvis vindenergi eller atomkraft. Med de tårnhøje gaspriser sad de europæiske gasproducenter pludselig også med et langt mere værdifuldt produkt, da Europa skulle gøre sig uafhængigt af russisk gas, og der pludselig var mindre gas på markedet.
Men selvom eksempelvis den norske stat har tjent godt på at sælge gas i løbet af 2022, er det ikke nødvendigvis en indtjening, som varer ved. Las Olsen peger på, at de nyeste inflationstal viser, at priserne på råvarer er faldet "ganske meget igen".
Spørgsmålet er, hvad der så kommer til at ske nu. Falder priserne på smørret i supermarkederne så igen, når råvarepriserne falder?
"Man kunne godt forestille sig, at nogle har set prisstigningen på råvarer som et vindue til at sætte priserne ekstra meget op. Omvendt ved vi også, at konkurrencen blandt butikkerne er hård, så derfor kan man ikke så nemt holde priserne oppe. Derfor er det ikke oplagt, at forbrugerne bare skal punge ud, og at det ender som profit i detailhandlen," siger Las Olsen.
Nød skærper etisk problem
Selvom det kan være svært at spore, hvor profitten ender, rummer den nuværende situation et skærpet etisk ansvar hos de virksomheder, der hæver priserne, mener Anne-Marie Søndergaard Christensen, professor i etik ved Syddansk Universitet (SDU). Firmaerne er nødt til at bevise, at indtægterne ikke bare ender i rige virksomhedsejeres lommer, men at de gør, hvad de kan for at afbøde prisstigningerne.
"I øjeblikket er der et reelt misforhold mellem nød og rigdom, når nogle energiselskaber får uforholdsmæssigt store profitter. Det begynder at blive etisk problematisk, når der samtidig er folk, der har svært ved at kunne beholde deres hjem, fordi de ikke kan betale energiregningerne," siger hun.
I en situation, hvor folk ikke kan varme deres huse op eller give deres børn ordentlig mad at spise, kalder det på etisk stillingtagen, fortæller hun. Løsningen kalder først og fremmest på en politisk regulering, men selve problemet er etisk, understreger hun:
"Det bedste bud på en grundlæggende forståelse af etik er, at det handler om at tage vare på den anden, som teologen og filosoffen K.E. Løgstrup formulerede det. I det her tilfælde kan vi pege på konkrete individer, som er blevet udsat på måder, der kalder på etisk handling. Derfor kan man gøre supermarkeder, leverandører, producenter og staten ansvarlige for, at de gør deres bedste for at afbøde krisen."
Der har allerede været eksempler på virksomheder, der har mærket forbrugernes harme på grund af stigende priser, som forbrugerne ikke kunne se rationalet bag. Det vakte eksempelvis postyr, da elnetselskaberne Radius og Cerius i efteråret varslede højere gebyrer for transport af el. Politiken kunne i starten af januar afdække, at selskaberne i flere år har givet store overskud, og kort efter meddelte selskaberne, at priserne vil falde igen i den 1. marts.
Man kan nemlig ikke bare afskrive folks retfærdige harme som misundelse, hvis de bliver vrede over, at nogle virksomheder høster store indtægter, mens folk går fra hus og hjem, mener Anne-Marie Søndergaard Christensen. Netop fordi vi står i en særlig situation, bliver etikken også skærpet.
"Hvis folk ikke skal mistænke dem for at gøre noget, der er etisk problematisk, kan man godt kræve, at de fortæller, hvordan de håndterer den her helt ekstraordinære situation, så folk kan se, at de i hvert fald ikke bliver påført yderligere problemer. Man kan selvfølgelig ikke kræve det med loven i hånden, men man kan sige, at i den her situation er der faktisk en rimelig etisk forpligtelse til at være transparent," siger Anne-Marie Søndergaard Christensen.
Når økonomi bliver et etisk anliggende, skyldes det, at økonomi grundlæggende handler om at dække alles grundlæggende behov, fortæller Ulrik Nissen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet. Traditionelt har man i Bibelen anskuet økonomiske midler som en velstand, vi har modtaget fra Gud. Men fordi det er en velstand, man har fået til låns, er man også forpligtet til at hjælpe andre, forklarer Ulrik Nissen, der frygter, at vi er ved at miste den bevidsthed.
"I dag oplever jeg, at mange ikke har den klassiske bagage om, at værdigheden er noget, som vi har fået skænket ubetinget af Gud. Folk tænker straks, at vores værdighed består i, hvad vi kan præstere," siger Ulrik Nissen.
Problemet er, at folk ikke nødvendigvis selv er skyld i, at man bliver hverken rigere eller fattigere. Til gengæld giver eksempelvis Martin Luthers teologi et blik for, at det kan være uforeneligt med næstekærligheden, hvis man under inflationskrisen lader sig berige, mens andre bliver fattigere.
"Martin Luther kritiserede den begyndende pengeøkonomi i det 16. århundrede. Han havde sådan set ikke noget imod, at man kunne få velstand, så længe at næstekærligheden havde forrang. Rigdom og magt kan bruges til noget positivt, men han var også opmærksom på, at grådigheden kunne sætte næstekærligheden ud af kraft og spolere grundintentionen med økonomien."