Mens patriarken i Moskva legitimerer Putins nationale vision, fordømmer andre præster krigen

I Moskva cementeres præsident Putins nationale vision. Men i Karabanovo, 400 kilometer nordøst for Moskva, inkarnerer den 90-årige landsbypræst Giorgi Edelstein en anden historie om Rusland og kirken, skriver norsk kirkehistoriker

En vagt passerer De Væbnede Styrkers Katedral i udkanten af Moskva. Katedralen, som stod færdig i 2020, symboliserer forestillingen om, at Gud er med Det Hellige Rusland i dets væbnede kamp mod det onde. - Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix
En vagt passerer De Væbnede Styrkers Katedral i udkanten af Moskva. Katedralen, som stod færdig i 2020, symboliserer forestillingen om, at Gud er med Det Hellige Rusland i dets væbnede kamp mod det onde. - Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix.

I 2020 indviede patriark Kirill fra Moskva den russiske præsident Vladimir Putins nye katedral, De Væbnede Styrkers Katedral. I katedralen hænger en liste over mindeværdige slag. Listen er flankeret af engle og indeholder blandt andet punkterne ”fremtvungen fred i Georgien i 2008” og ”Krims tilbagevenden i 2014”. Derefter følger et tomt felt, hvor fremtidige sejre kan tilføjes. Det er til at få kuldegysninger af. Hvad er det for en kirke, der legitimerer Putins styre, og hvor er de alternative røster henne?

For Putin cementerer den nye katedral en ny national vision. Men det var aldrig en selvfølge, at kirken og Moskva-patriarkatet skulle blive den tidligere KGB-officers stærkeste støtter.