Prøv avisen

Mere end 15 års svindel med altervin

ALTERVIN: Danmarks mest brugte altervin er en portvin, der falsk betegnes som israelsk kirkevin. Og selv om Fødevaredirektoratet har bedt producenten om at korrigere etiketten, kan vinen fortsat bestilles under det falske navn

Danmarks mest brugte altervin er en portvin, der hedder "Israelsk kirkevin". Mange menighedsråd køber den, fordi man regner med, at druerne er vokset i det hellige land. Det er en god fornemmelse at gå til alters og have noget i munden, der har rødderne dybt nede i de bibelske lokaliteter.

Men sådan er det bare ikke. Israelsk kirkevin har aldrig nogensinde været i nærheden af Israel. Det er en fransk basevin af ringe kvalitet. Normalt drikker man slet ikke en basevin. Den bruges til at fremstille stærkere drikke eller er grundsubstansen i mere ædle vine. Men til danske kirkegængere er den åbenbart god nok. I Guds navn glider selv en elendig portvin ned.

På vinflasker kan man i de fleste tilfælde læse, hvor vinen er produceret og hvor den er tappet. Som regel er der også en beskrivelse af smagen. Men det gælder ikke Israelsk kirkevin. Den er af gode grunde uden nogen som helst informationer.

Først for nylig opdagede Fødevaredirektoratet den falske etikette, og producenten er blevet pålagt i nær fremtid at få skrevet, at vinen intet har med Israel at gøre. Alligevel kan vinen fortsat bestilles under det falske navn. Det må undre enhver, at direktoratet har været så lang tid om at gribe ind.

Nå, man burde ikke hidse sig op over blodfattig altervin. Men det er ret irriterende, at et vinfirma i så mange år har kunne vildlede menighedsrådene til at tro, at de indkøber vin fra Det hellige Land. Det er også irriterende, at man i menighedsrådene ikke engang gider smage ordentlig på den vin, der bliver serveret for altergæsterne. Alterbægerne glimter af guld og kalken med den smagløse portvin har kostet tusindvis af kroner. Men vinen, der bruges, kan højst stå importøren i 5 kr. flasken.

Man kan sige, hvad man vil. Der er stadig i folkekirken en voldsom mistro til smags-, lugte og følesansen. Det er nogle suspekte sanser, der slet ikke er på højde med pæne, kirkelige sanser som høre- og synssansen.

Havde menighedsrådene været lidt mere optaget af smagen, ville de have nægtet at tro, at det land, der på bibelsk tid var kendt for sine fine vine, kunne producere en så smagløs portvin.

Poul Joachim Stender,

Bogøvej 1,

Kirke Saaby