Mere end en finke af panden. Lars Hedegaard skader sin egen sag

IFØLGE DR.PHIL. og forsker i litteratur ved Aarhus Universitet Hans Hauge er der ikke noget problem i at udtale sig, som Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet gjorde det, da han om muslimer fastslog: "De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far."

Ifølge Kristeligt Dagblad den 30. december mener Hans Hauge således, at det svarer til, at man siger, at svenskerne drikker, og finnerne går med kniv, og han understreger, at den form for generaliseringer finder sted hele tiden. Særligt i sproget i hverdagen og i mediernes verden. Det lyder meget besnærende, men der er altså lige en konkret situation, den gode litteraturforsker overser. Nemlig at der bestemt ikke er tale om noget sprogligt problem, som Hauge som medlem af Trykkefrihedsselskabet Råd gerne vil gøre det til.

Der er tværtimod tale om det faktum, at Lars Hedegaards udtalelse er fremsat som et argument mod islamisk indflydelse, i og med at Trykkefrihedsselskabet, som han er formand for, helt korrekt har erkendt, at det er islam, der udgør den største trussel nogensinde mod demokratiets fundament, nemlig ytringsfriheden, og derfor gør et stort og i øvrigt prisværdigt arbejde for at påpege denne fare.

Af samme grund er Lars Hedegaards udtalelser katastrofale for både Trykkefrihedsselskabets seriøse arbejde og for andre, der beskæftiger sig med islam og den trussel, den islamiske samfundsopfattelse udgør mod de vestlige frihedsidealer. Ud over, at Hedegaards påstande er vilde, totalt udokumenterede og frem for alt ydmygende for en hel befolkningsgruppe, så har forholdene i muslimske familier altså intet med kampen for ytringsfrihed at gøre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er her, filmen knækker for litteraturforsker Hans Hauge, som åbenbart ikke har fattet, at der er tale om et argument, der rent teoretisk ville svare til, at folk i sin tid blev oprørte over svensk og finsk medlemskab af EU med den begrundelse, at svenskerne var fordrukne og finnerne kastede med knive. For nu at bruge Hauges egne sammenligninger.

Værre er, at Hauge i sin akademiske arrogance gør sig lystig over det trykkefrihedsselskab, han skal forestille at være rådgiver for. Han betegner således "de, der er tilbage i Trykkefrihedsselskabet som en "sjov alliance" mellem tidehvervsfolk, religionskritikere og internationale støtter af trykkefrihed". Altså en flok nørder sådan lidt a la Enhedslisten.

Men lad dog dr.phil. Hans Hauge more sig over de "sjove" folk i Trykkefrihedsselskabet. Så kan vi andre til gengæld more os over, at litteraturforskeren ikke kan fatte, at der er forskel på argumenter, som at finner går med kniv, og at muslimer voldtager deres egne børn.

Poul Erik Andersen
journalist,
Dronningensgade 32
Odense C