Prøv avisen

Messerschmidt: Søvndal & Co. har et jødeproblem

SF er blevet offer for palæstinensisk propaganda, mener Morten Messerchmidt (DF) Foto: .

Israel udgør demokratiets yderste forpost, men SF og resten af den europæiske venstrefløj holder hånden over Palæstina, mener DF's medlem af Europaparlamentet.

DET HAR længe været kendt, at SF har et jødeproblem. I Europa-Parlamentet holder Margrete Auken møder med terrororganisationen Hamas. Og i sin tid nægtede Anne Grete Holmsgaard at tage afstand fra massakren på israelske sportsfolk under OL i München i 1972, ligesom hun i 1980 samarbejdede med terrororganisationen PFLP.

Det kan derfor ikke undre, at Erwin Graakjær Christensen, der i 2009 var partiets kandidat til Borgerrepræsentationen, i Kristeligt Dagblad den 31. december går hårdt i rette med min kritik af Villy Søvndals ensporede syn på konflikten i Mellemøsten. At nægte jøder retten til at bosætte på Vestbredden, alene fordi de er jøder, er i min optik racisme. Og at ligestille bosættelse med besættelse er idiotisk. Lige så lidt som en dansker, der bosætter sig i Malmø, kan siges at krænke Roskildefreden, kan en israeler, der bosætter sig på Vestbredden, anklages for sligt.

Dog er der den forskel, at et palæstinensisk land ikke findes. Det har palæstinenserne i evig mistrøstighed over, hvad de betragter som historiens hårde dom, negligeret. I håb om, at de hændervridende tudeprinsesser fra FN og UNRWA på den ene side og de frådende jødehadere i Hizbollah, Hamas og Det Muslimske Broderskab på den anden skulle lykkes med at drive jøderne ud i Middelhavet, har det palæstinensiske selvstyreområde opløftet sig til to succesfulde bedrifter: terror og propaganda. Og dermed er det lykkedes at overbevise de europæiske medier, intelligentsia og offentlighed om, at terroren blot er retfærdig frihedskamp mod de onde jøder.

DENNE PROPAGANDA er Erwin G. Christensen og resten af SF så tydeligt blevet offer for. En ting er racisme. Noget andet er historien. I 1947 vedtog FN en plan, der skulle dele Vestjordanlandet i en jødisk og en arabisk stat. Da Israel blev etableret i 1948, indledte de arabiske lande krig, hvorved Transjordanien (nu: Jordan) erobrede det, vi i dag kalder Vestbredden.

Frem til Seksdageskrigen i 1967 var Vestbredden altså en del af Jordan. Hvorfor udråbte palæstinenserne i disse 20 år fra 1947 da ikke en stat?

I dag ligger palæstinenserne og den øvrige arabiske verden, som den har redt. Deres jødehad har drevet dem ud over kanten. At Villy Søvndal og resten af den europæiske venstrefløj holder hånden over disse folk, står for mig som en gåde. Intet andet sted end i Israel blomstrer et mellemøstligt demokrati, findes et mellemøstligt retssamfund og opnås rettigheder uafhængigt af race, tro eller oprindelse.

Alligevel vil Søvndal mærke israelske varer, der holdes møder med terrororganisationer, og man lefler for de såkaldt undertrykte transjordanere, der kalder sig palæstinensere. Hvad med i stedet at kere sig om det folk, der udgør den yderste forpost for demokratiet, friheden og retsstaten? Betyder det slet intet for Villy Søvndal & Co.?

Morten Messerschmidt er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og cand.jur.