Messias, tørklæder og buddhismens leveregler

Messianske tider

Spørgsmål: Jeg er klar over, at spørgsmålet om Messias i jødedommen har været berørt flere gange før, men er messiasforventningen forventningen om en person (som Jesus), der skal komme, en betegnelse for en tid, der vil komme (messi-anske tider), både og - eller noget helt fjerde?

Venlig hilsen Bene

Svar: Kære Bene. Forståelsen for begrebet »Messias' komme« har udviklet sig alt afhængig af den historiske tid, man har levet i. Der har været tidspunkter, hvor man har fokuseret meget på den personlige Messias, hvorimod man til andre tider har lagt vægt på messianske tider. Det er min opfattelse, at der i dag er en stor del af de jødiske tænkere, der taler om de messianske tider - altså om tiden.

Venlig hilsen Bent Lexner

Kvinder og tørklæder

Spørgsmål: Kære Aminah Tønnsen. Vi kunne tænke os at skrive en novelle om en muslimsk kvindes dagligdag på godt og ondt. Vi har i den forbindelse et spørgsmål, som vi håber, du vil svare på: Bærer du tørklæde? Hvorfor/hvorfor ikke?

Venlig hilsen

Katrine og Kiki

Svar: Kære Katrine og Kiki. Nej. Forholdene i dagens Danmark er fuldstændig anderledes, end de var, da Koranen blev åbenbaret. Tørklædet er en ganske naturlig del af mænds og kvinders klædedragt i varme lande som Arabien - det er en nødvendig beskyttelse imod den stærke sol, vind og vejr.

Koranen taler om, at påklædningen skal beskytte kvinden imod at blive forulempet (af mænd), og at man skal klæde sig og opføre sig på en måde, så man ikke tiltrækker sig unødvendig opmærksomhed.

I Arabien og mange andre lande kan man måske godt sige, at tørklædet beskytter kvinderne; men her i Danmark har tørklædet (det, som går under betegnelsen det »islamiske« tørklæde) den stik modsatte virkning. Man risikerer at blive forulempet (af grimme og nedværdigende tilråb), og man tiltrækker sig alles opmærksomhed.

Så hvis jeg vil undgå at blive forulempet og undgå at tiltrække mig unødvendig opmærksomhed, må jeg klæde mig ganske almindeligt og anstændigt - og bruge en mindre opsigtsvækkende hovedbeklædning (f.eks. om vinteren). Hensigten og virkningen er for mig vigtigere end ordet.

Buddhismens leveregler er menneskeskabte

Spørgsmål: Jeg vil meget gerne vide, om buddhisme har nogen indflydelse på loven i Tibet.

Altså hænger deres hverdag meget sammen med deres religion, ligesom muslimernes hverdag gør? For vi danskere kan jo melde os ud af vores religion, som vi har lyst til det. Kan de gøre det samme?

Venlig hilsen Victoria

Svar: Kære Victoria. Bud-dhismen er anderledes end de fleste andre religioner, hvor der er en almægtig Gud, der har fastsat love og regler, som skal følges af alle uden undtagelse. Hvis man bryder dem, forbryder man sig mod religionen, og man risikerer at blive straffet eller udelukket.

De leveregler, som findes i buddhismen, er derimod bestemt af mennesker. De kan deles op i indre og ydre regler. De indre regler gælder for alle buddhister, både lægpersoner og ordinerede munke og nonner. De ydre regler har ikke ubetinget gyldighed for alle bud- dhister.

Noget helt grundlæggende i buddhismen er at leve i harmoni og fred med andre levende væsener. Det er freden og medfølelsen i sindet hos det enkelte menneske, der er det overordnede princip. De indre regler kan gælde for ens fysiske og verbale handlinger, men det er ikke muligt at lave regler for det, der foregår i sindet.

Et eksempel på en indre regel er, at man undgår at slå andre levende væsener ihjel.

De ydre regler drejer sig for de flestes vedkommende om munke og nonner. Reglerne er et udtryk for, at munke og nonner har forladt det almindelige liv for at leve et spirituelt liv. Der findes f.eks. bestemmelser om, at de skal bære en bestemt klædedragt, om hvad de må spise, og hvornår de må spise.

De ydre regler kan ændres, hvis der er en grund til det. F.eks må en munk eller nonne ikke spise efter kl. 12, men hvis vedkommende er syg og skal spise flere måltider for at blive rask, er det tilladt.

Der er ikke nogen love eller regler, der forhindrer, at man kan være buddhist og samtidig deltage i livet i et moderne vestligt samfund.

Venlig hilsen

Tarab Tulku