Hvordan mon det føles at blive gammel i et land, hvor kommunen har monopol på al hjemmehjælp, der leveres? Hvor mennesker umyndiggøres og får frataget deres frie valg, blot fordi de er blevet svækket og har brug for samfundets hjælp? Det vil regeringen nu lade alle vores ældre medborgere teste, hvis regeringen ellers får magt, som den har agt.
Det står klart, når man lytter til ældreminister Astrid Krags (S) svar på spørgsmål om ældreplejen i Danmark. Med afsæt i en dom over Brønderslev Kommune har jeg spurgt Astrid Krag, om hun vil være med til at sikre fair betaling til private plejevirksomheder, så vi kan sikre en ordentlig ældrepleje til alle ældre borgere i Danmark i alle kommuner.
Det vil hun ikke.
I juli blev Brønderslev Kommune dømt for at have underbetalt en plejevirksomhed. En dom, som er den første af slagsen, og som forhåbentlig kan være med til at danne præcedens for andre kommuners tilgang til betaling til de private virksomheder, der leverer pleje til borgerne.
Det frie valg i hjemmeplejen blev indført i 2003 af VK-regeringen. Det betyder, at en borger frit kan vælge en privat leverandør af pleje frem for kommunens hjemmehjælp. Vælger borgeren en privat leverandør, skal kommunen betale den private plejevirksomhed en takst, som kommunen fastsætter ud fra en beregning af, hvad kommunen mener, det ville have kostet, hvis kommunen selv skulle levere samme ydelse til borgeren. På den måde følger pengene borgeren – et sundt og godt princip.
Desværre er der bare rigtig stor forskel på de beregninger, som kommunerne laver, hvilket vil sige, at private virksomheder i nogle kommuner underbetales med kunstigt lave priser. Det kan have store konsekvenser for de ældre, idet underbetaling af virksomhederne kan betyde forringet pleje eller i sidste instans konkurs. Det efterlader de ældre uden pleje og i kaos.
Med afsæt i dommen fra juli spurgte jeg derfor den 16. august, om Astrid Krag vil være med til at lægge pres på Kommunernes Landsforening (KL), så vi kan få kommunerne til at sikre, at taksterne til de private er fastsat korrekt. En uge efter skrev Krag, at hun ”har en forventning om, at kommunerne lever op til lovgivningens krav, og at KL og kommunerne orienterer sig i dommen”.
Direktøren for KA Pleje, brancheorganisationen for de private plejevirksomheder, Karsten Høgild, udtalte efter dommen, at korrekt fastsatte priser kan være med til at sikre en bedre pleje til de ældre. Derfor spurgte jeg også ministeren, om hun på den baggrund vil være med til at sikre gennemskuelige og korrekte takster, men også her melder regeringen pas. Der er ingen hjælp at hente.
Det er synd og skam, for skæve takster og kommunernes underbetaling af plejevirksomhederne går i sidste ende ud over de ældre. Det er kun et sundt princip, at pengene følger den ældre. Så kan den ældre stemme med fødderne og få sin pleje fra en privat leverandør, hvis vedkommende er utilfreds med kommunens service – eller fra den kommunale, hvis den er af bedste kvalitet.
Ministerens svar og modvilje mod at sikre det frie valg lugter mest af alt af ideologi. Og det gør det desværre rigtig svært at drive privat plejevirksomhed i Danmark. Astrid Krag bør huske på, at dem, de i virkeligheden rammer, i sidste ende er de ældre, og det er for mig at se en høj pris at betale.
Mette Abildgaard er ældreordfører for Det Konservative Folkeparti.