UNDER OVERSKRIFTEN ”Snitter Bock pinde til folkekirkens ligkiste?” i Kristeligt Dagblad den 10. december udfolder sognepræst Marie Høgh i et umisforståeligt sprog sin vrede over noget, som er taget ud af den blå luft.
Jeg kan til beroligelse oplyse, at hverken regeringen eller jeg ønsker at skille stat og kirke. Der står intet herom i regeringsgrundlaget, og jeg har som kirkeminister heller ikke fremsat forslag om en reform af økonomien.
Diskussionen er aktuel, fordi et bredt flertal af Folketingets partier tilbage i marts bad om en redegørelse for sammenhængen mellem statens og folkekirkens økonomi. Den kommer her til nytår. Om rapporten vil danne basis for, at jeg vil foreslå regeringen at overveje eventuelle justeringer, kan der ikke siges noget som helst endnu.
Dernæst anklager Høgh mig for at være historieløs. På hvilken baggrund? Jeg er naturligvis fuldstændig klar over den historiske baggrund for, at staten i dag finansierer blandt andet 40 procent af præstelønningerne. Omvendt kan det undre mig, at kirkeskatten i dag skal finansiere vedligeholdelse af den kulturarv, som kommer alle til gode.
Kendskab til historien skal da ikke forhindre, at vi til stadighed skal overveje, hvordan vi gør tingene bedst muligt. For mit eget vedkommende med det klare sigte, at folkekirken skal have gode vilkår.
Og endelig forfalder Marie Høgh til den bevidste uhøflighed at referere halvt fra et læserbrev, jeg engang har haft i Morgenavisen Jyllands-Posten. Her refereres bekvemt kun til den ene af to sætninger, der er uløseligt knyttet til hinanden. Jeg skrev, at jeg ikke er bange for islam. Men at jeg til gengæld er rædselsslagen for politisk islamisme. Hvorfor udelader Høgh eftersætningen?
Jeg er ganske rigtigt ikke bange for bøger. Men jeg er rædselsslagen for mennesker, der med en bog i hånden udfører utilgivelig terror og forsøger at omstyrte vore demokratiske samfund. Dem skal vi ikke blot modsige, vi skal prompte retsforfølge dem konsekvent og hårdt. Vi ønsker dem ikke i vore lande.
Jeg deltager gerne i den offentlige debat om samfundsudviklingen, folkekirken og religionsmøder. Også med Marie Høgh.
Fra min side skal tilgangen være, at vi ikke tillægger hinanden holdninger eller motiver, der er opfundet til lejligheden. For så bliver der jo ingen samtale, men kun goldt råberi tilbage.
Mette Bock (LA) er kirke- og kulturminister.