I søndags tvang jeg mig selv til at holde mig vågen til klokken 22.30 for at se Deadline på DR 2. Jeg var netop kommet hjem efter tre travle dage som arrangør af den store konference Reformationen og det danske samfund på Aarhus Universitet. Jeg var derfor spændt på at se, hvordan den ville blive behandlet på den statslige public service-kanal.
Det blev en blandet fornøjelse. Ikke på grund af de medvirkende gæster – idéhistorikeren Frederik Stjernfelt og teologen Sasja Mathiasen Stopa – men på grund af studieværten, Lotte Folke Kaarsholm.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har set Deadline så tit på det sidste. Jeg var således ikke klar over, at programmet havde fået en vært, der fniser, når hun stiller spørgsmål om emner, hun tydeligvis selv finder ligegyldige eller fjollede. Jeg vidste heller ikke, at man i dag tillader værter at markere deres egne holdninger.
Men sådan skete det for eksempel, da Kaarsholm spurgte Sasja Stopa, om det med Luther virkelig var noget, der vedkommer ”alle os andre, der ikke er kristne”. Hvad en studievært tror eller ikke tror på, er dog komplet uinteressant og irrelevant, når han eller hun optræder i sin professionelle funktion. Det er gæsternes meninger og holdninger, det hele drejer sig om.
Desuden forventede jeg, at studieværten havde sat sig ind i det emne, som skulle diskuteres, ikke mindst når hun havde valgt at bruge hele 20 minutter på det. Men også her blev jeg svigtet som seer. Og som den ansvarlige for konferencen blev jeg også gal i hovedet. For jeg vidste, at en af mine pressemedarbejdere i god tid forinden havde forsynet hende med oplysende materiale om både konferencens karakter og indhold.
Udsendelsesafsnittet blev indledt af billeder fra Hendes Majestæt Dronningens ankomst og åbning af konferencen, som var arrangeret af Aarhus Universitet på vegne af præsidiet for Reformationsjubilæet. Derefter fulgte et klip fra et interview med den amerikanske politolog Francis Fukuyama, som var en af konferencens hovedtalere.
Så blev der klippet til studiet. Kaarsholm havde inviteret professor Frederik Stjernfelt og postdoc Sasja Stopa til at diskutere, hvorvidt Luther havde haft en ”positiv” eller ”negativ” indflydelse på det danske samfund – som om man kunne svare enten ja eller nej på det spørgsmål. Studieværten indledte dog med at konstatere, at ”nu er Luthers plads i den danske demokratikanon virkelig blevet fejret her i weekenden”. Det stikord havde hun tydeligvis fra Stjernfelt, for det fremgik ikke af det materiale, universitetet havde fremsendt.
Som arrangør af konferencen må jeg gøre opmærksom på, at det var en aldeles fejlagtig beskrivelse af konferencens karakter. Der var tale om en folkeoplysende konference, hvor cirka 60 forskere formidlede deres viden og diskuterede, hvilken betydning Reformationen har haft for det danske samfund på en lang række områder. Kun et enkelt af de emner, der blev diskuteret, var, om der var elementer ved Luthers idéer, der kunne have sået en spire til det langt senere liberale demokrati.
Alle forskerne ved konferencen var enige om, at Luther selv bestemt ikke var demokrat. Tværtimod. Men det betød ikke, at hans forståelse af den kristnes frihed og alle menneskers lighed ikke siden kunne have fået en utilsigtet betydning efter at have undergået en sekularisering. Som Fukuyama sagde, gik der fra Luthers idé om alle menneskers lighed over for Gud og fra hans forestilling om det enkelte menneskes moralske suverænitet i kraft af dets personlige, indre identitet linjer helt op til i dag. For eksempel til nutidens identitetspolitik.
Under alle omstændigheder er der tale om komplekse spørgsmål, som ikke lader sig besvare med enkelte sætninger i en studiesamtale ledet af en vært, som – i lighed med mange af sine kolleger – tydeligvis mente, at tvekampe på ord er bedre tv end samtaler.
Når det ikke gik så galt, som det kunne være gået, skyldes det, at det lykkedes den unge postdoc Sasja Stopa at give Stjernfelt et glimrende modspil. Desuden betød interviewet med Francis Fukuyama – som har stor viden om både Reformationen og Danmark – at seerne forhåbentlig fik indtryk af, at konferencen ikke havde været en ”fejring” af Luther, men at den derimod havde haft til formål at forklare, nuancere og diskutere komplicerede spørgsmål på en måde, der er en universitetskonference værdig.
Michael Böss er leder af MatchPoints Seminar, Aarhus Universitet.