Prøv avisen
Debat

Michael Böss: Stjernfelt hypper sine kartofler om Luther

Frederik Stjernfeldt (tv.) og Michael Böss (th.)

For Stjernfelt begynder det moderne Europas historie først i 1700-tallet og den ateistiske oplysning. Men det er et udslag af ønsketænkning. Det er derfor, jeg vil fastholde, at han ikke tænker som en historiker, men som en intellektuel, der hypper sine egne kartofler, skriver Michael Böss

FREDERIK STJERNFELT har i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 21. marts svaret på min kritik tidligere på måneden af hans bemærkninger om Luther i et interview i Kristeligt Dagblad den 2. marts. Stjernfelt sidder for øjeblikket på New Zealand, og det skyldes måske den fysiske afstand til Danmark, at han ikke ved, at hans Luther-bog endnu ikke er udkommet. Det gør den nemlig ifølge forlaget først den 23. marts.

Der var derfor gode grunde til, at jeg ikke havde læst bogen, men kun kunne forholde mig til interviewet. Måske har han dog ikke selv læst det. Han tror nemlig, at jeg bygger på en såkaldt presseomtale.

JEG AGTER NATURLIGVIS at læse bogen, når den udkommer. Men jeg har kun behøvet at læse hans lange uddrag fra konklusionen – om Reformationens ”pluralisering” af kristendommen som ”et ferment for sund skepsis, for oplysning, for selvstændig tænkning” – for at kunne konstatere, at han egentlig ikke forstår, hvad jeg skrev om Luthers bidrag til frihedsbegrebets udviklingshistorie. I øvrigt med henvisning til hans diskussion med historikeren Uffe Østergaard i tidsskriftet Kritik i 2010.

STJERNFELT IMPONERER i det hele taget ikke med stor læsefærdighed. Jeg ved godt, at han siger, han støtter sig til Luthers egne tekster. Men det betyder ikke, at han er Luther-forsker, og hans kendskab til primærkilderne forekommer mig da også lovlig selektiv.

Men det var nu ikke Luther-tekster, jeg efterlyste. Hvad jeg savnede at få mere at vide om, var, ”hvilke primærkilder Stjernfelt bygger sin påstand om Luther-myterne på”. Grunden var, at jeg ikke selv er bekendt med nutidige teologiske og historiske forskere, der kolporterer den slags myter om Luther, som Stjernfelt gengiver.

I en debat på min Facebook-profil foreslog juristen Jacob Mchangama, at Kai Sørlander kunne være et eksempel – hvorefter de to havde en interessant, daglang debat om spørgsmålet. Men Sørlander er jo filosof. Man kunne selvfølgelig også nævne teologer med tilknytning til Tidehverv. Men repræsenterer de nutidig reformationsforskning?

Ja, det er rigtigt, at jeg i en klumme (ikke en kronik) i Berlingske i februar i år skrev, at stat og kirke i Danmark ”næsten” er adskilt i Danmark, og at jeg antydede, at dette nok havde noget at gøre med Luther og Reformationen. Men det var selvfølgelig ikke Luther selv, der skilte dem. Adskillelsen skyldtes en senere tids forståelse af toregimentelæren. Luthers doktrin satte gang i en historisk udvikling, som med tiden førte til statens sekularisering.

Noget lignende skete i lande påvirket af calvinismen. Det er jo en kendsgerning, at sekulariseringen satte langt tidligere ind i protestantiske lande end i katolske. Og det er ahistorisk at påstå, at den alene bør tilskrives ”den radikale oplysning”, som Stjernfelt er så glad for (fordi den moderate oplysning ikke brød med hverken kirke eller kristendom).

For Stjernfelt begynder det moderne Europas historie først i 1700-tallet og den ateistiske oplysning. Men det er et udslag af ønsketænkning. Det er derfor, jeg vil fastholde, at han ikke tænker som en historiker, men som en intellektuel, der hypper sine egne kartofler.

Så selvom de fundamentale frihedsrettigheder i det danske folkestyre ikke direkte var Luthers fortjeneste, lå der i hans teologi alligevel et potentiale for fremtiden, deriblandt oplysningen, som videreudviklede frihedstanken i en sekulær udgave.

Michael Böss er forfatter, lektor ved Aarhus Universitet og leder af center for canadiske studier.