Prøv avisen

Midler og magt skal altså flyttes fra menighedsrådene

Et kirkeråd vil betyde, at flere midler og dermed mere magt vil blive flyttet fra menighedsrådene til centralt niveau, skriver Charlotte Dyremose. Foto: Søren Bidstrup

Med et kirkeråd får menighedsrådene færre midler til at være en nærværende kirke i lokalsamfundet

RIGTIG MANGE SPØRGER med god grund, hvorfor vi skal have et kirkeråd, når nu vi har verdens bedste folkekirkeordning.

Rigtig mange spørger også, hvordan et kirkeråd vil påvirke det daglige arbejde i menighedsrådene. Da styringsudvalget ikke har beskæftiget sig med menighedsrådene, har der indtil videre kun været tale om gætværk, når det spørgsmål er forsøgt besvaret.

Men på styringsudvalgets møde med Fyens Stift den 26. august fik vi et befriende ærligt svar fra en af modellens fortalere, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen.

LÆS OGSÅ:
Magt bliver aldrig mæt: Erfaringerne fra stiftsråd skræmmer i forhold til kirkeråd

Hun mener, at de fire procent af kirkens midler, der i dag bruges centralt, er for lidt. Et kirkeråd bør efter hendes opfattelse forvalte en større andel af kirkens midler. Derfor ved vi nu, hvad et kirkeråd vil betyde for dagligdagen i menighedsrådene. Flere midler og dermed mere magt vil blive flyttet fra menighedsrådene til centralt niveau.

Med et kirkeråd får menighedsrådene dermed færre midler til at være en nærværende kirke i lokalsamfundet.

Det vil give menighedsrådene mindre indflydelse og gøre arbejdet mindre spændende. Og ikke mindst vil det betyde mindre kirke der, hvor folk er.

Charlotte Dyremose er formand for Virum Sogns Menighedsråd og medlem af Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken