Prøv avisen
Global debat

Midt i tysk regeringsdrama: Europa står ved en korsvej i indvandrerpolitik

Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer (th.), og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, håber at få EU’s opbakning til eta-blering af flygtningecentre uden for Europa. Indtil videre har kansler Angela Merkel accepteret afvisning af asylansøgere ved den tyske grænse, hvis EU ikke når til fælles løsning senest den 1. juli. – Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix

Mens tyske kansler Angela Merkel og CSU-minister Horst Seehofer forsøger at nå til enighed, åbner Østrigs Sebastian Kurz nye flanker med forslag til asylcentre uden for Europa. Det gælder kampen om at præge EU’s fælles asylpolitik

MENS DEN TYSKE REGERING næsten er lammet af en intern strid mellem landets kansler, Angela Merkel, og indenrigsminister Horst Seehofer om landets flygtningepolitik, forsøger Østrigs kansler, Sebastian Kurz, at få støtte i EU til sine idéer på flygtningeområdet. I går meddelte Merkel, at hun accepterer Seehofers krav om, at migranter fra andre EU-lande skal afvises ved den tyske grænse, hvis ikke en EU-løsning er klar den 1. juli.

Østrig, som overtager EU-formandskabet netop den 1. juli, ønsker, at EU opretter flygtningelejre i lande uden for EU’s grænser, og at alle flygtninge, der illegalt forsøger at komme ind i et EU-land, kan samles i disse lejre. Det er kansler Kurz’ håb, at EU på den måde kan forhindre, at lande som Italien og Grækenland oversvømmes med flygtninge.

”Det uløste flygtningeproblem er en bakterie, der æder EU op indefra,” siger Sebastian Kurz i et interview til den østrigske avis Die Presse og kriti serer samtidig Angela Merkels beslutning under flygtningekrisen i 2015 om at åbne Tysklands grænser for flygtninge.

”De åbne grænsers politik har medført, at vi i dag har grænsekontrol internt mellem landene i EU. Det, Østrig nu ønsker at gøre, er at bringe tingene i orden. Kun hvis EU’s ydre grænser fungerer, vil vi i fremtiden have et Europa uden intern grænsekontrol. Vi ønsker derfor at skabe optagelsescentre uden for EU, hvor flygtningene kan anbringes, hvor vi kan tilbyde dem beskyttelse, men hvor de ikke får det bedre liv, som leves i Mellemeuropa,” siger Kurz til Die Presse.

DET ER TANKEN, at centrene også skal ødelægge menneskesmuglernes lukrative forretning på at sende flygtninge til Europa.

”Det skal ikke længere være menneskesmuglerne, der afgør, hvem der kommer til Europa. Personer, der illegalt rejser til Europa, skal stoppes ved EU’s ydre grænser, de skal have forplejning og derefter sendes tilbage igen. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at sende dem til deres hjemland eller et transitland, skal de sendes til et sikkert center uden for EU’s grænser,” siger Sebastian Kurz.

Et af de lande, der efter Sebastian Kurz’ mening kan huse et optagelsescenter for flygtninge, er Albanien, der ikke er noget EU-land. Kurz har meddelt, at hans regering prioriterer en løsning på flygtningespørgsmålet som et af de vigtigste punkter de seks måneder, hvor landet leder EU.

Forslaget om optagelseslejre uden for EU får en blandet modtagelse i de andre EU-lande. En af de skarpeste kritikere er Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn.

”Jeg vil med al magt stemme imod dette initiativ og bekæmpe det til sidste blodsdråbe,” siger han ifølge den østrigske avis Kronen Zeitung og beskylder samtidig den østrigske regering for at føre populistisk politik.

”Man kan ganske vist vinde stemmer med den form for retorik, men jeg vil hellere tabe et valg end deltage i den slags aktioner. Jeg vil forhindre, at man vælter flygtningeproblemerne over på fattige lande som Albanien og Kosovo,” siger Jean Asselborn.

Ifølge ham strider optagelseslejre uden for EU’s grænser imod ”det europæiske solidaritetsprincip”.

Christian Rainer, chefredaktør ved det østrigske magasin Profil, peger på, at EU står ved en skillevej.

”Med den ny regering i Italien er den gruppe blevet styrket, der står for en klar afvisning af flygtninge allerede ved grænsen til EU. Her kan det vise sig, at Kurz’ forslag kan vinde styrke, og at flere og flere andre lande vil satse på egne regler, mens det kan blive sværere for Merkel og andre folk i EU, der ønsker en fælles europæisk løsning. Måske kan det i sidste ende vise sig, at lejre uden for EU er den eneste mulighed for at nå til en fælles europæisk enighed.”

DEN SAMME HOLDNING har EU’s kommissær for udvidelse, Johannes Hahn, der ikke alene er østriger, men også medlem af Sebastian Kurz’ eget parti, det borgerligt konservative folkeparti ÖVP.

”Jeg advarede allerede under den første flygtningestrøm i 2015 imod at lade lande, der ikke er EU-medlemmer, blive parkeringsplads for flygtninge. Den holdning har jeg også i 2018,” siger han i et interview til det tyske magasin Der Spiegel.

Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer fra det bayriske CSU, støtter Sebastian Kurz’ planer, hvorimod den tyske kansler, Angela Merkel, reagerer mere nølende. Den samme tøvende holdning har den franske regering, der ganske vist principielt ikke har noget imod optagelsescentre, men ønsker, at det også skal være muligt for flygtningene i disse centre at anmode om asyl i EU.

Sebastian Kurz har allerede indhentet meget kritik i EU for sine idéer om at skabe en ”akse af villige”. Han er i gang med at lave bilaterale aftaler med lande som Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen om at disse lande og Østrig afviser flygtninge direkte ved grænsen. Det er en politik, som den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, bifalder, hvorimod aftalerne er i strid med Angela Merkels ønske om at finde en fælles europæisk løsning på problemet.

Sebastian Kurz ønsker også at styrke EU’s ydre sikkerhed ved at afsætte flere penge til EU’s grænsekontrol Frontex, så der kan ansættes flere vagtfolk til at overvåge EU’s grænser.