Migrantmenigheder er paradoksalt nok mere evangelisk-lutherske end den danske folkekirke

Migrantmenigheder overlever af Guds og ikke stiftsudvalgets nåde

Gudstjeneste i brasiliansk migrantmenighed i Fredericia Foto: Nils Rosenvold.

Migrant-menigheder kan drive danske kirker langt billigere end de danske sognemenigheder. Sådan kan man læse i Kristeligt Dagblad fredag den 5. juli. Spørgsmålet kædes sammen med kirkelukningerne i København, hvor hovedargumentet har været dårlig økonomi. Det er for dyrt at drive og vedligeholde de mange kirkebygninger, hedder det. Men når migranterne kan drive en kirke så billigt, så hører vi imidlertid, at det skyldes besparelser på blandt andet lønudgifter og inventar.

FOKUS: Migrantmeningheder - Danmarks nye kristne

Dermed udstilles den fejlslagne besparelsespolitik, som ligger bag indstillingen om kirkelukninger fra blandt andre Inge Lise Pedersen og Torben Larsen fra Københavns Stiftsudvalg. Ingen har endnu været i stand til at godtgøre, at der sker væsentlige besparelser ved at lukke kirkebygninger.

Besparelser kan derimod opnås ved at bevæge sig væk fra den tænkning, som gør folkekirken til en servicekirke eller en kulturkirke. Dette har migrantmenighederne vist.

De behøver ingen professionelle organister til at opretbeholde det finkulturelle musikalske niveau, ej heller professionelle præster til at servicere den danske firehjuls-kulturkristendom. De behøver ikke professionelle kordegne til at være forlænget arm for borgerservice, ej heller professionelle kirketjenere og gravere til at varetage den danske kulturarv. Nej, migrantmenighederne har ingen intention om at bruge penge på at være servicekirke eller kulturkirke.

LÆS OGSÅ: Indvandrere: Vi kan drive en kirke langt billigere end folkekirken

Migrantmenighederne kan til gengæld tilbyde en menighedskirke, hvor det myndige lægfolk træder i karakter ligesom på Luthers tid. De består ikke af en lille gruppe mennesker, som laver kirke for nogle andre, men af en stor gruppe mennesker, som laver kirke for hinanden. De ansætter ikke professionelle medarbejdere, men opfostrer med-lemmer på Kristi legeme. De overlever ikke af stiftsudvalgets nåde, men af Guds nåde. Og de holder fokus på kerneopgaven, nemlig at skabe kristne fællesskaber, som vandrer sammen som Guds folk i troen på og i forkyndelsen af kirkens Herre, Jesus Kristus. Dermed er de paradoksalt nok mere evangelisk-lutherske end den danske folkekirke.

Og så gør det heller ikke noget, at det koster mindre.

Søren Dalsgaard er teolog fra Africa International University (AIU), Nairobi, og medlem af menighedsrådet i Kingo-Samuels Sogn i København Mjølnerparken 42, 4. tv.2200 København N