Migrantpræst er kritisk over for islam. Det har kostet popularitet i præstekredse

Massoud Fouroozandeh var et hit, da han for 10 år siden blev ordineret til præst som folkekirkens første konvertit fra islam. I dag er han udstødt af det gode selskab i folkekirken, skriver hans kollega Torben Bramming. Årsagen er Massoud Fouroozandehs kritiske syn på islam, som får folkekirkens hierarki til at vende tommelfingeren nedad, mener kronikøren

"Massoud Fouroozandeh lægger aldrig fingrene imellem i beskrivelsen af islam, men skelner som andre steder mellem den enkelte muslim og ideologien/religionen," skriver kronikøren.
"Massoud Fouroozandeh lægger aldrig fingrene imellem i beskrivelsen af islam, men skelner som andre steder mellem den enkelte muslim og ideologien/religionen," skriver kronikøren. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Det er 10 år siden, at Massoud Fouroozandeh i oktober 2011 under stor medieopmærksomhed blev ordineret i Odense Domkirke.

Han var den første konvertit fra islam, som blev kandidat i teologi fra et dansk universitet, og med Pastoralseminariet og ordinationen var han præst i den danske folkekirke. Her skulle hans sprogkundskab, forståelsen af islam indefra (han havde været koransanger i skolen) og hans missionsiver bryde ny grund.

Massoud Fouroozandeh har skrevet bøger om islam og kristendom, døbt hundredvis af muslimer. Han fik oprettet den første og eneste migrantvalgmenighed i folkekirken og fik egen kirke i Vissenbjerg på Fyn, hvor den såmænd ligger endnu. Hvordan det er gået siden, siger meget om folkekirkens religiøse klimaforandringer det seneste årti.

For Massoud Fouroozandeh og den første og eneste migrantvalgmenighed er gået i glemmebogen eller med moderne ord: Han er blevet cancelled (udstødt) og deplatformed (begrænset i sine muligheder for at komme til orde) af folkekirkens ledende kræfter, som anser ham for persona non grata.

Jeg vil illustrere det ud fra mine egne erfaringer med Massoud Fouroozandeh. Jeg bruger ham til arrangementer for konfirmander og deres forældre. Det er altså almindelige folkekirkemedlemmer uden del i hierarkiet. De er for 95 procents vedkommende fulde af begejstring over hans oplæg. De synes, det er spændende. Jeg har flere gange oplevet, at konfirmander køber hans bøger efter foredraget. Det er ganske usædvanligt.

Massoud Fouroozandeh lægger aldrig fingrene imellem i beskrivelsen af islam, men skelner som andre steder mellem den enkelte muslim og ideologien/religionen.

Mine erfaringer, når jeg taler om Massoud Fouroozandeh med folk, som er menighedsrådsmedlemmer, er straks mere blandede. Her vil jeg skønne, at flere end 50 procent er skeptiske over for ham. Dette tal stiger, når talen falder på Massoud Fouroozandeh i præstekredse. Her er det min erfaring, at omkring to tredjedele er skeptiske. Blandt provster stiger denne andel til op mod 90 procent, eller skal jeg måske nærmere sige, at 1 ud af 10 udtrykker sig positivt. Blandt biskopperne og steder som Folkekirkens mellemkirkelige Råd er billedet det samme.

Massoud Fouroozandeh taler forståeligt og sandt om islam og kristendom (...). Men han passer ikke ind i folkekirkemagthaveres billede af en fremmed, som for guds skyld ikke skal kritisere islam lige på og hårdt. 

Torben Bramming

Det betyder, at der trods stor lydhørhed fra almindelige folkekirkemedlemmer er lukket for kasse ét, både hvad angår stillinger og økonomisk støtte – noget, som andet migrantarbejde modtager i rigt mål. I officielt materiale om migrantarbejdet bliver han og hans menighed end ikke nævnt. Det er jo også blot den første og eneste migrantvalgmenighed i folkekirken, som køres af omvendte muslimer med cand.theol. Massoud Fouroozandeh som præst. Det almindelige kirkefolk bevæges og oplyses af hans måde at forkynde budskabet på og kritisere islam, men det folkekirkelige hierarki har vendt tommelfingeren nedad.

Hvorfor har det folkekirkelige hierarki cancelled Fouroozandeh og prøver at depla tforme ham? Det skyldes selvfølgelig kritikken af islam. Det er mange gange i undersøgelser blevet vist, at præster i folkekirken politisk ligger til venstre for midten ligesom journalister. Det er derfor også denne fløjs politiske syn på islam, som er herskende i folkekirken: Islam er en religion som kristendommen, men skal beskyttes, fordi det er en minoritetsreligion, og hvis højrefløjen ikke hele tiden angreb muslimer, ville der ikke være noget problem, som ikke kunne løses ad dialogens vej.

Fordi Massoud Fouroozandeh ved noget om islam, som han kalder ufredens religion, så fortæller han igen og igen, hvor naiv og forkert denne forståelse er. Det gjorde han blandt andet i sin bog ”Moskeernes mange ansigter”, som fik betydning for den banebrydende TV 2-dokumentar ”Moskeerne bag sløret”. Derfor har han også uden personsanseelse kritiseret oprettelsen af de Erdogan-styrede tyrkiske moskéer, som forskellige bisper, domprovster og præster har støttet oprettelsen af. Han har modsagt forestillingen om, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogans, sunnitiske imamer er som gennemsnitlige sognepræster på Vesterbro. Massoud Fouroozandeh har sammen med flere andre eksiliranere kritiseret oprettelsen af iranstyrede moskéer, hvis shiitiske forkyndelse gør dem til talerør for ayatollaherne i Teheran. Hans kritik er sket åbent i bøger og aviser, så længe man trykte hans indlæg der, i bøger og på Facebook, hvor han har tusindvis af følgere.

Men Massoud Fouroozandehs synspunkt ville man ikke høre i folkekirken, da det kom til stykket, og hvad der i den forbindelse har været af sladder og bagtalelse, som altid følger i kølvandet på cancelkulturen, er ikke for sarte øren. Ikke nok med, at han er en slags racist med mellemøstligt kvindesyn (derfor kan han ikke arbejde sammen med kvinder), nej, han er ovenikøbet en svindler, fundamentalist og højreekstrem, og så gør han de steder, han arbejder, til terrormål.

Det er bare et udpluk af, hvad jeg har hørt. For som det altid er med de ubekvemme personer, som bliver cancelled, så er de næsten værre end Djævelen selv. Det er farligt bare at lytte til dem.

Det er trist for de mange tusinde, der har lyttet til Massoud Fouroozandeh rundtom i landet, men det er endnu mere trist for de mange, som ikke har hørt ham, fordi det de fleste steder efterhånden sivede ind, at han i de højere ledelseslag var en ”ikke-ønsket person”. Man hører det let i den bekymrede tone i ordet kontroversiel.

Massoud Fouroozandeh taler forståeligt og sandt om islam og kristendom på en måde, så selv konfirmander gider høre efter – og købe hans bog om den forbudte frelse. Men han passer ikke ind i folkekirkemagthaveres billede af en fremmed, som for guds skyld ikke skal kritisere islam lige på og hårdt – ikke engang, når gejstlige i folkekirken støtter Recep Tayyip Erdogan – og ayatollahmoskéers oprettelse.

Derfor er klimaet forandret i folkekirken på de 10 år over for Massoud Fouroozandeh, som burde have forstået, hvor grænserne gik.

Det gjorde den første cand.theol. og folkekirkepræst med muslimsk baggrund ikke, og folkekirken har derfor skabt sin første deplatformed og cancelled migrantpræst.

Jeg er sikker på, at mange anser det for en succeshistorie.

Torben Bramming er sognepræst ved Ribe Domkirke og Seem Kirke.