Prøv avisen

Miljøkrisen vokser. Og der står den, krænkelsen

Dette indlæg burde velsagtens ikke være skrevet endsige være bragt, for det vil formodentlig vise sig aldeles nytteløst. For selvom de få, der måtte være enige med mig, måske heri kan finde en smule motivation til deres tilsvarende - formodentlig lige så nytteløse - kampe for en bæredygtig verden, så er det nok ikke en overdrivelse at påstå, at de mange, der måtte være uenige med mig, i bedste fald først vil lade sig påvirke en smule heraf, dernæst kategorisere mig som en idiot, for sluttelig - således befriet for ethvert alvorligt anløb til dårlig samvittighed - at fortsætte deres liv akkurat som hidtil. Og der står det, demokratiet.

Jeg er i dag af den overbevisning, at vi kommer til at stemme os selv lukt ned i afgrunden, for det repræsentative demokrati forekommer mig ude af stand til at agere fornuftigt på de voldsomme trusler, ressourcemæssige og klimatiske, som vi står over for: De mange kan i sagens natur bare stemme de få ned. De kan fortsætte med at give deres mandat til netop de folkevalgte, der bedriver en politik, der materielt og økonomisk beriger netop dem, men underminerer vores fælles livsgrundlag.

Og der står den, juraen.

Kan jeg mon ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg anlægge en retssag imod disse mange, der hver især gennem deres overforbrug bidrager til destruktionen af også mit fremtidige livsgrundlag? Velsagtens ikke. For når et enkelt menneske begår noget ulovligt, så er det kriminelt, men når flertallet af mennesker begår noget kriminelt krænkende, så er det bare almindelig skik og brug. Hvornår har man sidst oplevet et flertal dømme og irettesætte sig selv?

Og der står den, kulturen.

Vores biosfære er ved at falde fra hinanden, og hvad er den repræsentative moderne danskers tilsyneladende reaktion på denne tilstundende fatalitet? Overartikulerede banaliteter: Overværelse af "XYZ Factor", "Stjerne for en ligegyldig stund" og endeløse livsstilsoverflødigheder i primetime; deltagelse i den årlig tilbagevendende folkevandring pr. fly til Costa Del Bradepande; letsindig boligfinansiering med statsgaranteret bleskift i tilfælde af, at opportunismen giver bagslag; klynk og vræl til pensionsselskaberne over afkastet; vrøvlekøkkener, nu endda på tilbud som følge af finanskrisen, og toiletsæder i udryddelsestruede, eksotiske træsorter - sådan en smule karikeret.

Mon en i ny og næ forbipasserende opskræmt muh-ko iført styrthjelm og sandaler nævneværdigt ville skille sig ud i dette surrealistiske småvanvid?

John Fredsted, teoretisk fysiker, Søskrænten 22, Stavtrup, Viby J