Min bror døde, mens vi legede dåseskjul. I mange år efter følte jeg mig skyldig

Vinderen af Kristeligt Dagblads kronikkonkurrence, Anne-Mette Zoêga Kaae Bauer, mistede sin bror Peter for 50 år siden, da de legede dåseskjul

"I min hjerne ledte jeg efter en løsning, som kunne få dig tilbage. Det kunne umuligt være rigtigt. Der måtte være tale om en fejl. En misforståelse. Jeg tænkte et øjeblik, at der nok var blevet byttet rundt på dig og en anden dreng på hospitalet," skriver kronikøren om sin bror. Dette er et modelfoto og viser ikke personer, der omtales i teksten.
"I min hjerne ledte jeg efter en løsning, som kunne få dig tilbage. Det kunne umuligt være rigtigt. Der måtte være tale om en fejl. En misforståelse. Jeg tænkte et øjeblik, at der nok var blevet byttet rundt på dig og en anden dreng på hospitalet," skriver kronikøren om sin bror. Dette er et modelfoto og viser ikke personer, der omtales i teksten. . Foto: Kelly Sikkema/Unsplash.

Det er nu 50 år siden, at vi delte værelse og legede sammen. Det er mærkeligt. På en måde er det lang tid siden, og så alligevel slet ikke. Savnet er aldrig helt forsvundet, selvom livet er gået videre, og solen har skinnet mange gange på varme sommerdage. Men den sommer i 1972 var en sommer uden sommer, og min barndoms ubekymrede leg forsvandt. Jeg var 5 år. Min bror Peter var knap 4 år.

Vi voksede op i et nybygget lejlighedskompleks med en masse andre nybyggerfamilier i Ballerup. Hvert lejlighedskompleks havde sit eget legeområde. Der var græsplæner, og et vandløb forbandt alle ejendommene. Vi løb og legede i vores trygge univers. I det hele taget husker jeg det som, at vi altid havde travlt med at lege en eller anden leg. En dag kan jeg huske, at vi lagde avissider ud i gangen i lejligheden og dannede stier. Vi hoppede så fra den ene avisside til den anden, og følte, at vi var på opdagelsesrejse. Inde på vores værelse kunne vi så nemt som ingenting få sat gang i løjerne og hoppe op på vores fælles kommode fra vores legebord. Så sad vi der og dinglede med benene. Inden da havde vi som regel fået væltet al legetøjet ud på gulvet. En dag legede jeg frisør, og ville som storesøster bestemme, at Peter skulle til frisøren. Det gad han ikke og heldigvis for det. Jeg fik klippet en pæn del af min ene rottehale. Da vi fik taget billeder i børnehaven smilede jeg kækt med rottehaler i to forskellige længder.