Digitaliseringsminister: Det skal ikke være en rettighed at leve analogt

Man gør danskerne en bjørnetjeneste, hvis man tillader dem at leve uden for eksempel MitID og e-Boks, mener digitaliseringsminister Marie Bjerre (V)

"Jeg mener grundlæggende, at hvis man kan begå sig digitalt, så skal man begå sig digitalt," siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).
"Jeg mener grundlæggende, at hvis man kan begå sig digitalt, så skal man begå sig digitalt," siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Hun er den første af slagsen, Danmarks nye digitaliseringsminister.

Det er Marie Bjerre (V), der skal sørge for, at Danmark digitaliseres endnu mere, end det i forvejen er. Og så skal hun sikre, at danske borgere ikke bliver hægtet af i den proces.

For alle skal være en del af processen, fortæller hun. Faktisk mener hun ikke, at det skal være en rettighed at leve analogt i Danmark. 

Marie Bjerre, hvorfor skal man ikke have lov at leve analogt?

Det har været fremme forskellige steder, at det skulle være en rettighed at leve analogt, og at det skulle være frivilligt, om man ville bruge offentlige digitale løsninger. Men det er jeg lodret uenig i. Jeg mener grundlæggende, at hvis man kan begå sig digitalt, så skal man begå sig digitalt. Det giver ingen mening at opretholde et analogt samfund, for alt omkring os bliver mere digitalt. Det er jo ikke bare det offentlige, det er også alt privat.

Men det er vel ikke en naturlov, at man fra politisk side digitaliserer yderligere?

Jeg synes, at det giver god mening at digitalisere. Jeg synes, at det rummer masser af fantastiske muligheder. Det gør det muligt at begå sig nemmere som dansker. Man skal ikke ned på posthuset – det kan man tjekke online – og man kan handle online. Det gør det sådan set også nemmere for folk, som er udfordrede, fordi man kan få ting leveret. Og så er der også en kæmpe gevinst som samfund ved, at man kan gøre flere ting effektivt. At vi kan finde løsninger, som vi ikke før har kunnet finde. Ved at digitalisere kan man få data, som ikke tidligere var muligt – man kan styre ting digitalt. Og så giver kunstig intelligens os nye svar.

En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at 40 procent af danskere over 75 år føler sig nødsaget til at anvende digitale løsninger i hverdagen, uden at de har lyst til det. Hvad vil du så sige til dem?

Det gør et stort indtryk, at så mange siger, at de har svært ved at begå sig digitalt. Men det er ikke overraskende. Vi ved, at 20 procent af befolkningen har udfordringer, og det er en større andel, når det gælder ældre. Vi har et fokus på dem, som har svært ved at begå sig digitalt, men løsningen er ikke at fritage folk helt generelt. Det ville være at gøre dem en bjørnetjeneste. Det er bedre at give dem hjælp og vejledning, og at sådan nogle som Ældre Sagen kan hjælpe. De gør et kæmpe stykke arbejde.

Så det er ikke det offentliges ansvar at hjælpe dem?

Det er jo begge dele. Det er godt, at man kan hjælpe sine pårørende for eksempel. Det synes jeg først og fremmest, at man skal se, om man kan. Det må ikke være sådan, at vi holder nogen uden for samfundet, og at de, som i forvejen er udfordrede, bliver endnu mere udfordrede. Derfor er det et kæmpe fokus for mig, at der er den rette vejledning. De offentlige digitale løsninger skal derfor også være brugervenlige, og det har vi fået kritik for tidligere – at det godt kunne være nemmere.

Én ting er, at man har udfordringer med digitaliseringen. Men det handler jo om, at der er nogle, som ikke ønsker det?

Ja, eller de kan føle sig utrygge. Er det nu rigtigt, det, jeg gør? Måske har man brug for en, der kigger en over skulderen. Og udviklingen har jo været hurtig i Danmark – vi ligger nummer et i digitalisering. Og for denne gruppe borgere (ældre, red.) føles det måske, som om det er gået for stærkt. Det mener jeg ikke, det er, men jeg kan godt forstå, at man kan synes det. 

77 procent af befolkningen har ifølge Digitaliseringsstyrelsen generelt tillid til digitaliseringen. Tallet er 65 procent blandt dem over 75 år. Er det godt nok?

Først og fremmest er jeg jo glad for, at 77 procent siger, at de er glade for at benytte sig af det digitale. Det forstår jeg også godt. Det er jeg sådan set også selv. Jeg tror nogle gange, vi glemmer, hvor besværlige tingene var for 10-20 år siden, og hvor meget nemmere det er i dag. Der er mange fysiske besøg, man kan slippe for, og som man kan klare på en søndag aften i stedet for. Så det glæder jeg mig over. Men jeg har et meget stort fokus på, at der er en stor gruppe, som ikke har tillid og synes, det er svært. Og det er særligt de ældre. Derfor er det vigtigt for mig at have et fokus på, at der er ordentlig hjælp og vejledning, og at tingene er brugervenlige. Jeg tror, det er løsningen fremover.

Hvad vil det betyde helt konkret, når du siger, at der skal digitaliseres yderligere?

Jeg kan ikke svare så præcist på det, for meget af det, vi kan digitalisere i fremtiden, kan vi ikke gøre os begreb om i dag. Men det er jo blandt andet inden for det offentlige, hvor vi kan spare arbejdskraft, fordi vi har en stor udfordring med mangel på arbejdskraft. Der er ting, vi kan gøre digitalt i stedet. På det grønne område kommer vi også til at gøre det meget mere.