Denne ansvarlighed og tilbageholdenhed har altid været til stede, og man burde indføre disse begreber i Kirkeministeriet. Kirkeministeriet er et af de dyreste ministerier at drive, og der mangler i den grad økonomisk styring.
LÆS OGSÅ: Kirkeskat er vokset med 300 millioner
It-udgifterne er blevet meget store, og det får vi ikke mere kirke for i ordets egent-lige betydning. It-folkene og embedsmændene er ved at gøre folkekirken institutionsagtig og bureaukratisk, og man sender den ene udgift efter den anden ud til menighedsrådene.
For at give et par eksempler er udgifterne i regnskab 2010 til løn for præster og provster på 586,9 millioner kroner. It-udgifterne er i det samme regnskab på 101,1 millioner kroner og viser en overskridelse på 14,9 millioner kroner.
Kirkeministeren burde kigge på disse problemer og især på det nye, ufærdige regnskabs- og budgetsystem, som har kostet menighedsrådene tid og penge. Man fortsætter med nye it-systemer og udvikler hele tiden nye projekter uden at få brugerne til at vurdere behovet.
Man har skrevet om bru-gerundersøgelser, men de er ikke ført ud i livet. Folkekirken er overtaget af it-folk og embedsmænd, som i den grad sætter den økonomiske dagsorden.
Nedsætter man grundskylden, bevirker det, at man øger udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten. Det er også en besynderlig situation at være i, at menighedsrådene ikke sidder ved forhandlingsbordet, når der laves centrale lønforhandlinger. Disse lønforhøjelser kan man ikke have ansvar for lokalt.
Udviklingen i pensionsregnskabet har i de seneste år vist sig at afvige fra de udmeldte beløb.
Udgifterne til de pensionerede kirkefolk vokser hurtigere end budgetteret, samtidig med at de indbetalte pensionsbidrag falder hurtigere end budgetteret.
Jeg kan kun opfordre til økonomisk ansvarlighed og tilbageholdenhed hos kirkeministeren, og vi behøver ikke nye udgiftskrævende reformer i de næste par år.