Massemord, nedskydninger af kvinder og børn, brandstiftelse, tortur og vold.
Det er kendt, at det nazistiske Tysklands hær, Wehrmacht, begik frygtelige forbrydelser under Anden Verdenskrig.
Den tyske værnemagt var både en organisation, hvor mænd med hang til vold kunne udleve deres blodige fantasier, men også en almindelig hær, hvor alle værnepligtige mænd måtte gøre militærtjeneste, uanset om de ville eller ej.
Nu diskuterer tyskerne igen, hvordan de skal forholde sig til den del af deres historiske arv.
Anledningen er denne gang afsløringen af en højreekstremistisk soldat, der planlagde terroranslag og angiveligt fik understøttelse fra en hel gruppe soldater. På den kaserne, hvor han gjorde tjeneste, har politiet blandt andet fundet tegninger af wehrmachtssoldater, der alle står i heroiske positurer.
Den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen fra partiet CDU, har nu beordret, at alle symboler og genstande, som har forbindelse til nazismen og den tyske værnemagt, skal fjernes fra landets kaserner.
”Den tyske Wehrmacht må på ingen måde skabe traditioner for den tyske forbundshær i dag, undtagen i de tilfælde, hvor enkeltpersoner har udøvet usædvanligt fremragende gerninger i modstand mod nazismen. Bortset fra disse tilfælde har den tyske Wehrmacht intet tilfælles med vores hær i dag,” siger hun til avisen Süddeutsche Zeitung.
Hendes udtalelser skaber heftig debat i Tyskland. Ikke mindst politikere fra søsterpartiet CSU mener, at ministeren med sine ord fordømmer alle former for minder om den tyske Wehrmacht.
I avisen Münchner Merkur skriver CSU-politiker Hans-Peter Uhl:
”Ministeren dømmer med sin sætning soldaterne som fuldstændig værdiløse. Nazisternes politiske misbrug af den tyske Wehrmacht må ikke føre til, at hele hæren under ét fordømmes. Så meget respekt skylder vi vores fædre og bedstefædre, at vi ikke gør det.”
Ifølge Hans-Peter Uhl er selv mange udenlandske politikere mere positivt indstillede over for den tyske Wehrmacht end Tysklands egen forsvarsminister: ”Udenlandske politikere lige fra Frankrigs tidligere præsident Mitterand til den tidligere amerikanske præsident Eisenhower har bedømt hæren på en langt mere differentieret måde end vores egen minister,” skriver han i Münchner Merkur.
Nogle historikere mener derimod, at den tyske stat allerede for længst burde have gjort noget for at fjerne levn fra den tyske Wehrmacht i den tyske hær.
”Den nuværende tyske hær har for eksempel hidtil tøvet meget med at ændre navne på kasernerne, der er opkaldt efter personer, som sympatiserede med nazismen,” mener Jochen Böhler, militærhistoriker, til nyhedsbureauet dpa.
I avisen Die Welt analyserer historiker Sven Felix Kellerhoff, hvorfor der er forskel på den tyske hær i dag og hæren under Hitler.
”I den tyske Wehrmacht måtte soldaterne aflægge ed på, at de adlød Hitler. I dag skal soldaterne sværge, at de følger grundloven, hvilket betyder, at der hverken må gives eller udføres forbryderiske ordrer. Grundlovens værdier bliver altså også virkeliggjort i vores militære magt,” siger Sven Felix Kellerhoff.
Som led i udrensningen af værnemagtens symboler har et militæruniversitet i byen Hamborg nu også fjernet et billede af den tidligere kansler Helmut Schmidt i wehrmachtsuniform.
Det har gjort mange tyskere vrede, ikke mindst fordi Schmidt, der døde i 2015, aldrig var nazist, men derimod altid distancerede sig fra nazismen.
”Millioner af tyskere har fotos af deres fædre i wehrmachtsuniform. Mændene blev jo tvunget til at gøre militærtjeneste, og det er forkert at fordømme dem alle,” siger Johannes Singhammer fra det kristeligt sociale parti CSU.
”Helmut Schmidt er et symbol for det tyske demokrati. Det er ubekvemt for hæren at have et billede af ham i wehrmachtsuniform, men netop denne del af vores historie er noget, som officererne må kunne udholde at blive konfronteret med,” mener også Lorenz Hemicker, der er politisk redaktør på avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.