Mismod er ikke en hjernesygdom, der skal ætses væk med piller

Diagnoser som depression og bipolar lidelse gør hverken godt for individet eller samfundet. Vi bør i stedet genintroducere sygdomsfrie begreber, mener cand.mag. i filosofi

Lad os tale mere om mismod og overmod og mindre om diagnoser, skriver kronikør.
Lad os tale mere om mismod og overmod og mindre om diagnoser, skriver kronikør. Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.

For nogle år siden efterspurgte psykolog Svend Brinkmann et alternativ til psykiatriens sygdomssprog, og ligesom han, er jeg bekymret for, at diagnoser påklistres alle og enhver. Selvom jeg anerkender, at diagnosticering har ført til en aftabuisering af psykisk lidelse, så mener jeg, at det har gjort os dummere på livet. Dummere på hinanden. 

Det ser vi, når folk for eksempel siger, at de har “udviklet en depression,” hvis de oplever modgang, bliver nedtrykte og midlertidigt mister modet. På den måde gør vi mismod til en kunstig sygdom, som så professionelle behandlere øjensynligt skal tage sig af.