For nogle år siden efterspurgte psykolog Svend Brinkmann et alternativ til psykiatriens sygdomssprog, og ligesom han, er jeg bekymret for, at diagnoser påklistres alle og enhver. Selvom jeg anerkender, at diagnosticering har ført til en aftabuisering af psykisk lidelse, så mener jeg, at det har gjort os dummere på livet. Dummere på hinanden.
Det ser vi, når folk for eksempel siger, at de har “udviklet en depression,” hvis de oplever modgang, bliver nedtrykte og midlertidigt mister modet. På den måde gør vi mismod til en kunstig sygdom, som så professionelle behandlere øjensynligt skal tage sig af.