Moralske mennesker mobber også

Der er mange lighedspunkter mellem mobning på arbejdspladsen og mobning i skolen, men især blandt børn er formålet ofte at få offeret til at se ud som selv ansvarlig for mobningen

Den drivende kraft i mobning er mob'en - altså flokken, gruppen, som man er med i - selvom man godt ved, at det er umoralsk, skriver Erling Tiedemann.
Den drivende kraft i mobning er mob'en - altså flokken, gruppen, som man er med i - selvom man godt ved, at det er umoralsk, skriver Erling Tiedemann.

”Han er aparte - han skal kanøfles!”

Sådan citerer vi - måske lovlig frit efter hukommelsen - fra H.C. Andersens ”Den grimme Ælling”. Det eventyr endte godt i modsætning til megen nutidig mobning, der som bekendt ofte ender skidt og kan give et offer skader for livet.

Mobning er altså noget, et moralsk menneske bør holde sig fra - og er der så etisk set så meget andet at sige om dét?

Jo, der er måske lige det at tilføje, at mobning er ret udbredt, fordi heller ikke moralsk orienterede mennesker altid holder sig fra det - bevares, i mere eller mindre alvorlig grad.

Selve ordet har vi fra engelsk, hvor en ”mob” er en flok, en hob, noget pøbel, som i direkte eller overført forstand samler sig omkring et offer, der udsættes for en stadig strøm af hån, spot og latterliggørelse, chikane, giftigheder og karaktermord, ydmygelser, miskreditering og isolation.

Offeret bagtales og holdes ude af fællesskabet - dog ikke mere end at vedkommende altid er tilstrækkeligt med til at være for hånden som offer for nye gemenheder.

Den drivende kraft i denne mobning er netop mob'en, flokken, gruppen, som man er med i, selvom man godt ved, at det er umoralsk. Måske er man i realiteten med, fordi man ikke har mod til at stå af i forhold til gruppen og derved udsætte sig for selv at ende som et nyt offer.

Mobning er jo normalt ikke noget, der finder sted fra en enkelt person mod en anden, men netop fra en gruppe mod en enkelt. Pøbelmentalitet griber og inspirerer de mobbende til nye drillerier - det er som bolde, de kaster til hinanden hen over offeret i midten, som hverken kan gribe boldene eller er i stand til at slippe væk og gemme sig.

Selvom udtryksformerne kan være forskellige, er der mange lighedspunkter mellem mobning på arbejdspladsen og mobning i skolen, men især blandt børn er formålet ofte at få offeret til at se ud som selv ansvarlig for mobningen.

Mob'en, gruppen, er på en måde som en cirkel rundt om offeret, en ond cirkel, som det ikke alene er vanskeligt for offeret at komme fri af, men også krævende for deltagerne at bryde ud af.

Både i skoleverdenen og omkring arbejdspladserne kan lovgivning og vejledning udrette noget, når det handler om at komme mobning til livs. Hovednøglen til at få mob'en låst op og få sat en stopper for mobningen ligger imidlertid i lommerne på dem, der deltager i den.

Men det kræver, at man vover pelsen - bedst, hvis man er et par stykker, som samtidig siger fra og ikke vil være med længere.

Men sådan er det med etik: Det kan koste noget at leve op til det, man har indset.

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk