Mod tyrken og jøden. Lektors historiske sammenligning er usmagelig

Søren Krarup, præst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, forsvarer formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaards udtalelser om, at voldtægt er udbredt i muslimske familier. ""Barske sandheder"" er det ifølge Krarup. --
Søren Krarup, præst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, forsvarer formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaards udtalelser om, at voldtægt er udbredt i muslimske familier. ""Barske sandheder"" er det ifølge Krarup. -- Foto: Leif Tuxen.

Det forbløffer mig, at et menneske, der kalder sig lektor, er så uvidende og overfladisk som Marianne Olsen den 27. februar i Kristeligt Dagblad. Hun skulle skamme sig. Hun tilsviner og bagtaler Martin Luther på den mest gemene måde, idet hun skriver, at Luther forfulgte jøderne på samme måde som nazisterne.

Nej, han gjorde ikke!

Marianne Olsen kunne jo blot gøre sig den ulejlighed at læse først Luthers eget skrift fra 1543 Om jøderne og deres løgne og dernæst bogen Mod tyrken og jøden, som Tidehvervs Forlag udgav i 1999, og som er Luthers skrift i forkortet udgave.

Marianne Olsen ved ikke, hvad hun taler om. Hun fører sig frem på den mest uanstændige facon i sit forsøg på at bagtale Luther som om han er ansvarlig for, at nazisterne misbrugte ham.

Luther skrev sin bog i 1542, og anledningen var nogle jødiske rabbinere, som missionerede blandt de kristne i Tyskland og blandt andet kaldte Jesus for horeunge og bedrager. Dette ophidsede Luther. At kristne i et kristent land skulle se deres tro forhånet på denne måde.

I den anledning gennemgår han forholdet mellem kristendom og jødedom og understreger, at hvor jødedommen er en lovreligion, tror vi kristne på Guds nåde i Kristus og dyrker ikke egne gerninger. En sjælesorg for de kristne, der er blevet oprevet af rabbinernes forfølgelse. Samt en fortræffelig dogmatisk gennemgang af forskellen på tro og lovreligiøsitet.

Men tillige beder Luther den kristne øvrighed om at beskytte sine borgere mod den forfølgelse fra ondskabsfulde rabbinere, som kristne i Tyskland har været udsat for. Øvrigheden har nemlig pligt til at tage vare også på sine borgeres åndelige ve og vel.

Troen på neutralitet er en senere tids konstruktion. Nej, i det kristne Tyskland skal kristne mennesker kunne være deres tro bekendt uden at skulle forfølges for det med skældsord og bagvaskelse, og Luther kalder i den forbindelse øvrigheden til at skride ind mod rabbinernes smædekampagne.

LÆS OGSÅ: Jøder taler ud om arabiske unges chikane

Det gør han med fynd og klem. Ophidselse over den jødiske infami vedrørende Kristus i et kristent land har grebet ham. Det får ham til at foreslå en barsk og grov fremgangsmåde over for de jøder, der krænker kristne. Han lægger ikke fingrene imellem, idet han i sådanne borgerlige sager selvsagt er et barn af den tid, der anvendte metoder, som er os fremmede og ubehagelige.

Men det er ikke for at forfølge jøderne som sådan. Vil de respektere, at de lever i et kristent land og altså er gæster i landet, skal de være i fred. Det er kun de jøder, der hetzer mod kristne tyskeres tro, sanktionerne skal ramme.

Med andre ord: Enhver sammenstillen af Luther og nazisterne er løgn og bedrag. Luther forkynder i sit skrift troen på Kristus, og han kalder samtidig øvrigheden til at beskytte de kristnes fred og sjælero. Det er skriftets indhold i kort begreb.

Marianne Olsen aner kort sagt ikke, hvad hun taler om. Hun er lige så uvidende som så mange andre frasemagere i nutidens Danmark.

Hun skulle som sagt skamme sig. Og så skulle hun købe den fortræffelige bog, som hedder Mod tyrken og jøden, og som Tidehvervs Forlag udgav for 14 år siden.