Modeindustri kommer i etisk stormvejr over løntryk og miljø

Den britiske avis The Guardian bragte i sidste uge en stor artikel med overskriften ”Det værste løntyveri i modebranchen”

Karnataka, der producerer tøj til internationale mærker, deriblandt Puma, Nike, Zara, Tesco, C&A, Gap, Marks & Spencer og H&M, er blevet omtalt i en artikel med overskriften ”Det værste løntyveri i modebranchen”.
Karnataka, der producerer tøj til internationale mærker, deriblandt Puma, Nike, Zara, Tesco, C&A, Gap, Marks & Spencer og H&M, er blevet omtalt i en artikel med overskriften ”Det værste løntyveri i modebranchen”. Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix.

Om et par dage sidder vi alle sammen og finder gaver frem under juletræet. Mange af dem vil være af den bløde slags fra tøj og modeindustrien. Det er en smuk tradition. Men måske vi som almindelige forbrugere burde tænke mere over, hvordan vi er med til at opretholde den globale modeindustri, som i de seneste år er blevet genstand for en global værdidebat. Og der er der væsentlige årsager til.

Den britiske avis The Guardian bragte i sidste uge en stor artikel med overskriften ”Det værste løntyveri i modebranchen”. Her stod blandt andet:

”Beklædningsarbejdere, der laver tøj til internationale mærker i Karnataka, et stort tøjproduktionscenter i Indien, siger, at deres børn sulter. Fabrikkerne, de arbejder for, nægter at betale den lovlige mindsteløn. Flere end 400.000 beklædningsarbejdere har ikke fået udbetalt statens lovlige mindsteløn siden april 2020.”

Karnataka producerer tøj til internationale mærker, deriblandt Puma, Nike, Zara, Tesco, C&A, Gap, Marks & Spencer og H&M. Scott Nova, administrerende direktør for WRC, en international organisation for arbejdsrettigheder, udtaler:

”Med hensyn til antallet af berørte arbejdere og summen af stjålne penge, er dette det mest forfærdelige løntyveri, modeindustrien nogensinde har set. Beklædningsarbejdernes børn går sultne i seng, så tøjproducenterne kan holde profitten oppe.”

Nova bebrejder de indiske myndigheder, men peger også i retning af de firmaer, der sælger tøjprodukterne i den vestlige verden:

”Ligegyldigheden og passiviteten over for den fattige, kvindelige arbejdsstyrke hos alle de firmaer, der henter deres tøj fra regionen er skamfuld og grusom.”

Den etiske debat handler også om miljø. Størstedelen af vores tøj produceres af syntetiske stoffer, der kræver store mængder af fossilt brændstof. Produktion af tøj kræver enorme mængder vand og mange kemikalier. En FN-rapport fra 2019 vurderede, at den globale modeindustri udleder 1,7 milliarder tons CO2 om året. Det er cirka 10 procent af verdens samlede udledning, og mere end internationale flyvninger og skibsfart producerer til sammen.

Modeindustrien står også for udledningen af 20 procent af klodens spildevand. Det har ført til en række globale og nationale initiativer, der har til mål at revolutionere tøj- og modeindustrien. Herhjemme har Copenhagen Fashion Week for eksempel lanceret en ny bæredygtighedsstrategi, som fra 2023 skal resultere i en mere miljøvenlig modeuge.

I det hele taget prøver tøjproducenterne at indarbejde bæredygtighed i deres forretningsgang.

For nogle år siden lancerede H&M det globale genbrugskoncept Garment Collecting, der gør det muligt for kunderne at aflevere brugt tøj til genbrug. Men af samme grund skabte det stor debat, da det senere kom frem, at H&M årligt afbrænder tonsvis af usolgt tøj. Men det er faktisk almindelig praksis. Ifølge Forbrugerrådets magasin, Tænk, smider danske butikker og tøjproducenter hvert år 677 tons nyt tøj ud.

EU-magasinet Horizon bragte i oktober en artikel, der beskrev, hvordan Europas lossepladser er ved at drukne i kasseret tøj og tekstiler. Af de 5,8 millioner tons tekstiler, som EU-forbrugere kasserer hvert år, bliver kun en fjerdedel genanvendt. Ifølge Friends of the Earth Europe bliver de resterende 4,3 millioner tons dumpet. I Indien findes der hele byer, der har specialiseret sig i at brænde og makulere ubrugt tøj, der ankommer i tonsvis fra vestlige lande.

Som Kerry Bannigan, grundlæggeren af Conscious Fashion Campaign, udtalte tidligere på året til modemagasinet Drapers :

”At brænde mængder af tøj, mens verden fortsat står over for en hidtil uset klima- og humanitær krise, demonstrerer, at industrien intet har lært af pandemien. Denne adfærd fremhæver de alvorlige skrøbeligheder og uligheder, som modesektoren fortsat forårsager, med sociale og miljømæssige konsekvenser.”

Når så mange ubrugte varer smides ud, skyldes det grundlæggende, at der bliver produceret flere ting end nogensinde før. Modecyklusser er blevet kortere på grund af internettet og ”fast fashion”, så firmaerne kæmper for hele tiden at sætte nye varer på markedet. Derefter ødelægger de ganske enkelt deres produkter for at opretholde eksklusivitet gennem knaphed.

Orsola de Castro, medstifter og kreativ direktør for Fashion Revolution, verdens største modeaktivismebevægelse, udtaler i samme artikel:

”Ingen burde være overrasket over, at detailhandlere brænder overskydende lagre af, men på trods af, at det er en af modeindustriens mest åbne hemmeligheder, bliver det endelig set for, hvad det er: galskab. Vi er nødt til at kræve, at modefirmaerne prioriterer kvalitet frem for kvantitet. Vi er nødt til at sikre vores tøjs levetid. Den eneste modgift mod et smid væk-samfund er at beholde.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.