Tysk bondeanger er bestemmende for Europas politiske virkelighed

Efter forrige århundredes dominans af tyske ”mandlige” værdier, nazismen og stalinismen, er Merkels ambition tilsyneladende omvendt: at levere et nyt tysk overherredømme over Europa, baseret på ”kvindelige” værdier, mener Helmuth Toftdahl

Merkel behøver ikke selv bygge pigtrådshegn eller grænsebomme om sin Bundesrepublik, der mere og mere ligner et udvidet, formynderisk DDR. Hegnet ordner hendes nabolande, men det er, som om hun har glemt, at disse endnu er suveræne nationalstater, skriver debattør.
Merkel behøver ikke selv bygge pigtrådshegn eller grænsebomme om sin Bundesrepublik, der mere og mere ligner et udvidet, formynderisk DDR. Hegnet ordner hendes nabolande, men det er, som om hun har glemt, at disse endnu er suveræne nationalstater, skriver debattør. Foto: Marius Becker/EPA.

ANGELA MERKEL optræder mere og mere i rollen som Europas store moder: Mor er ikke sur, mor er skuffet. Mor Merkel er skuffet over, at bureaukraterne i Bruxelles ikke har løst den gordiske knude, som hendes konfliktsky flygtningepolitik har bragt Europa i, men hun skal nok komme efter dem - med ”flygtningekvoter” og en million ekstra migranter i Sydeuropa som argument!

Hans Magnus Enzensberger har kaldt EU-apparatet for ”Det blide monster” (i dansk oversættelse ”Det tandløse monster”), og Angela Merkel har gjort sig til dette monsters germanocentriske leder.

Hun er en leder med traditionelt ”kvindelige” værdier: snakketøjet om åbne grænser og solidariske flygtningekvoter er i orden, så den romantiske tyske utopi ”alle Menschen werden Brüder” (alle mennesker er brødre, red.) mangler heller ikke, men mens hun prædiker moralsk forpligtelse i EU, strander den syriske middelklasse for deres sidste sparepenge på banegårde eller prygles af østeuropæiske grænsevagter.

Europas ”blide monster”, det bureaukratiske EU, er som en gople, der ikke kan tales til hverken fasthed eller fornuft. Derfor bliver Angela Merkel nok ikke Europas redning, som Churchill blev det.

Hun er vokset op i DDR med en tro på, at politisk retorik kan redde verden. Også her talte lederne til det sidste, som om virkeligheden uden for det pigtrådsbeskyttede paradis ikke eksisterede.

Merkel behøver ikke selv bygge pigtrådshegn eller grænsebomme om sin Bundesrepublik, der mere og mere ligner et udvidet, formynderisk DDR. Hegnet ordner hendes nabolande, men det er, som om hun har glemt, at disse endnu er suveræne nationalstater.

Hun er barn af Vesttysklands bondeanger efter Anden Verdenskrig og DDR's fallit. Efter forrige århundredes dominans af tyske ”mandlige” værdier, nazismen og stalinismen, er hendes ambition tilsyneladende omvendt: at levere et nyt tysk overherredømme over Europa, baseret på ”kvindelige” værdier.

Hendes største kritiker Helmut Kohls forhenværende rådgiver Gertrud Höhler kalder hende i sin bog fra 2012 Patin (Gudmoder) Merkel. Hitler ville dominere Europa med soldater og kampvogne, Angela Merkel med retorisk moralsk imperialisme.

”Vi elsker Tyskland” råbte de mest velhavende migranter, der fik sig bestukket frem til deres drømmes fatamorgana på banegården i München. Men hvem skal betale gildet, når den hårdt, ofte dobbeltarbejdende tysker en dag kører træt?

”Ordnung muss sein”, ”der skal være orden i tingene”, stikker nemlig dybere i den menige tysker end den tyske elites ambitioner om at dominere Europa - denne gang som en ”humanitær stormagt”, der kun overgås af Sverige med hensyn til megaloman næstekærlighedsretorik.

Hellmut Seifert Toftdahl, Hvidbjergvej 4, Trige