Prøv avisen
Debatinterview

Lola Jensen: Moderrollen er i frit fald i dag

Moderne mødre har urealistiske forventninger til sig selv, mener familievejleder Lola Jensen. Ifølge hende skyldes det blandt andet, at mødre udsættes for en offentlig gabestok på de sociale medier. – Foto: Pressefoto og Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Usunde sammenligninger og urealistiske forventninger har gjort moderrollen mere udfordrende i dag, mener familievejleder Lola Jensen, der kalder på en ”reset-knap” til familielivet

TIL ALLE TIDER har der været mødre, og opdragelse og tilgangen til det at være mor har været nedarvet i generationer. Men så skete der noget i 1960’erne og 1970’erne, da man gjorde op med kønsrollerne, og kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Det rystede også moderrollen, for i de nye tider kunne man gøre alting anderledes.

Hvad har det betydet for de seneste generationers mødre, og hvordan er moderrollen i dag? Ifølge familievejleder Lola Jensen var moderrollen mere fri, da hun var ung, hvor kvinder i dag sætter forventningerne til 180 procent, og det er urealistisk, mener hun.

Lola Jensen, du har arbejdet som familierådgiver i over 35 år. Hvordan ser du, at moderrollen har udviklet sig over de senere årtier?

”Den er i hvert fald ikke blevet lettere. Der var nogle nemme år engang, men nu er rollen i frit fald belastningsmæssigt. Moderrollen ændrede sig meget, dengang kvinder begyndte at få økonomisk frihed.

I begyndelsen var det en gave, fordi det var en regulær frihed, at man nu var to om tingene, så mor ikke skulle på dobbeltarbejde og stå med husholdning og børnepasning, når hun kom hjem fra arbejde. Min mand og jeg havde for eksempel noget af vores bedste tid, da vi var småbørnsfamilie fra slutningen af 1970’erne til slutningen af 1980’erne. Der var en form for frihed.”

Hvordan det?

”Der var ikke nogen, der sagde, at det skulle være på en bestemt måde. Det blev bare en god gave, at min mand var der til at vaske op, skifte børnene, og at vi var fælles om at tage de tørne. Vi kunne ikke google og havde måske bare vores egen mor og svigermor at spørge til råds.

Vi har jo stået med de samme udfordringer, som mødre gør i dag – sygdomme, opdragelse og så videre. Men vi stolede på vores mavefornemmelse, og der sad gode svar.

Vi kunne ikke forstyrre hinanden med sammenligninger på de sociale medier, og i mødregruppen hyggede vi os og grinede, og der var ingen konkurrence, hvor vi målte hinanden på antal gange, man har sex om ugen, eller hvor langt man er nået i et veganerprojekt. Der er ikke så meget latter over moderrollen i dag.”

Hvad er det så, der er sket med moderrollen siden dengang?

”Jeg plejer at beskrive det som en kvinde, der står øverst på et spidst bjerg på én fod. Så meget belastning er der kommet ind, for mødre stiller så afsindigt mange krav til sig selv i hverdagen. Og sådan nogle som mig burde hylde dem og ikke angribe dem, for mødre trænger til anerkendelse.

Til hver en tid har hver en mor altid gjort det bedste ud fra sine vilkår, men i dag er det blevet et projekt at have familie og børn. Man sætter forventningerne til 180 procent, og det er urealistisk.

Vi andre lå på 70 procent. Dem før os målte ikke engang, de gjorde bare, som man altid havde gjort. Min generation hyggede sig med at ligge på 70 procent, og hvad vi ikke nåede i dag, nåede vi måske i morgen. I dag er der 180 procents forventninger til krop, sundhed, søvn… Det er det, der er forskellen på nu og tidligere.”

Hvorfor ser vi denne udvikling?

”Det er der mange grunde til. Der bliver spyttet forskning ud, som man skal forholde sig til og leve op til, og så er der en offentlig gabestok på de sociale medier. Det betyder, at man er blevet bange for ikke at være politisk korrekt hele tiden, alt står til diskussion og bliver vendt og drejet. Og så er det lidt, som om generationen i dag gerne vil opfinde en helt ny forældrestil, det være sig måden, børnene spiser eller puttes på, eller navnet, der skal være unikt. ’Vi ved bedst selv,’ siger de, og det er også helt fint. Men så hentes moderrollen ikke nødvendigvis i hjerte- og mavefornemmelse, men i hjernen. Og så bliver det svært.”

Hvorfor?

”Fordi man hurtigt kommer til at stille alt for mange krav til sig selv og fryser i moderrollen i stedet for at følge sin mavefornemmelse.

Der er hele tiden så mange forskellige måder at gøre tingene på, og så bliver man ude af stand til at finde ud af, hvad der er den rigtige. Man vil ikke gøre noget forkert, så når barnet kommer og viser mor en tegning, kommer der ingen reaktion, for hvad kan det have af konsekvenser at reagere på denne eller denne måde? Vil det påvirke barnets relationer eller selvværd? Og det er så synd for både mor og barn. Vi er nødt til at få gjort forældrerollen sikker igen.”

Hvordan gør man det?

”Jeg tror, vi skal blive bedre til at sige ’pyt’ og sætte os ned og sige, at det er okay, at alt ikke er fuldstændig perfekt. Der er så meget pres på: Man er presset på arbejde og kommer hjem med et indre kaos, og så bliver kvinder fanget i at stå ude i bryggerset og nærmest scanne gennem alle vægge for at se, hvad de skal brokke sig over. Så står skoene skævt, og man får en total nedsmeltning med det samme. Men sådan har bryggerser jo altid set ud.

I dag ser man hverdagen som noget forbandet, der skal overstås, men sådan var det ikke for os andre. Moderne mødre trænger til at slappe af og hvile i det uperfekte og til at være stolte af sig selv. Det har de grund til at være. Vi skal resette morknappen og morrollen.”