Prøv avisen

"Modstandere af KLM-faget spiller ikke med åbne kort"

"Derfor må man håbe, at de politikere, der sidste sommer protesterede imod afskaffelsen af KLM, ikke lader sig narre af hans røgslør," skriver Peter Kemp Foto: Sofie Amalie Klougart

Professor ved DPU, Peter Kemp, kalder det røgslør, når modstandere af KLM-faget trækker i land

I sit svar til Thomas Aastrup Rømer opfordrer professor Jens Rasmussen i Kristeligt Dagblad den 7. februar til at tale sandt om saglige forhold. Men til at tale sandt hører vel, at man ikke forsøger at tilsløre, hvad man i virkeligheden står for.

Er man sandhedselsker, spiller man med åbne kort, men det er svært at se, at det er det, Jens Rasmussen gør. Han var en af dem, der stod bag det forslag om læreruddannelsen, der helt ville stryge KLM-faget af den obligatoriske uddannelse i lærerfaglighed, og han står bag Uddannelsesministeriets nye vejledning for læreruddannelsen, der nu har været til høring og har vakt højlydte protester. Hele vejledningen og dens bilag er nemlig ligesom det oprindelige forslag præget af idéen om et paradigmeskift fra indholdsstyring til kompetencestyring.

LÆS OGSÅ: KLM-forliget skal respekteres af ministeriet!

Nu er det ganske vist ikke noget nyt at sætte tilegnelsen af kompetencer som mål for læreruddannelsen. Det var allerede tilfældet i den hidtil gældende bekendtgørelse om læreruddannelsen. Men kompetencen var forstået som uadskillelig fra centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det, Jens Rasmussen og andre i stedet vil, er at underordne indholdet under kompetencen, og så må kompetence betyde noget andet end kompetence i at undervise i indholdet. Det er da også denne underordning, der præger beskrivelsen af alle elementer i udkastet til den nye bekendtgørelse.

Denne underordning blev i øvrigt udtrykt helt tydeligt i en artikel, som Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmussen skrev i dagbladet Politiken den 23. januar om den nye læreruddannelse i folkeskolen, som de kaldte nærmest revolutionerende. Hvad der undervises i, var for dem underordnet i forhold til lærernes kompetencer og praktiske færdigheder. Almendannelsen blev ikke nævnt med et eneste ord, og den var helt forsvundet i en vedhæftet opregning af de vigtigste elementer i denne revolution.

I den nævnte artikel talte Rasch-Christensen og Rasmussen ganske vist om, at kompetencemålene skal kombineres med viden. Men det var viden om, hvad der virker i folkeskolen, de fremhævede. Viden om fagenes indhold blev ikke nævnt her.

LÆS OGSÅ: Faget KLM. Rasmussens mærkelige forandringer skal frem i lyset

I den efterfølgende debat har Jens Rasmussen fremhævet, at dannelse er mere end religion (Kristeligt Dagblad den 1. februar), og at kendskab til menneskets naturgrundlag, forståelse for miljøspørgsmål og nye teknologier hører med til almendannelsen (Kristeligt Dagblad den 7. februar). Og det har han da fuldstændig ret i. Men netop disse emner må helt naturligt indgå i en undervisning i livsoplysning og medborgerskab, der selvfølgelig også som noget helt centralt skal handle om religion, livsanskuelser og verdensborgerskab. Og hvis almendannelsen er så ekstremt vigtig i læreruddannelsen, som Jens Rasmussen efterfølgende har sagt i Kristeligt Dagblad, hvorfor kunne han så, for eksempel i den nævnte artikel i Politiken, fremstille revolutionen af faget uden overhovedet at nævne den?

Man har vel lov til at antage, at det netop er, fordi Jens Rasmussen & Co. vil gøre almendannelsen ganske underordnet i forhold til indøvelsen af kompetencer i betydningen rent praktiske færdigheder og viden herom. Men når han nu tilsyneladende trækker i land, må det være, fordi politikerne og offentligheden i det hele taget skal bildes noget andet ind, eftersom reduktionen af kompetencerne til rent didaktiske færdigheder ikke kan harmonere med skolens formål, hvorefter det er et bestemt indhold (forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre), der skal bestemme skoleundervisningen, og som lærerne derfor skal have undervisningskompetence i.

Formålsparagraffen kunne godt forbedres, men den har i hvert fald et kulturelt og samfundsmæssigt indhold. Og skal det være spændende og meningsfyldt at være lærer og elev i skolen, må det da også først og fremmest være på grund af et sådant indhold, ikke primært på grund af teknikken og metoderne, sådan som Jens Rasmussen ønsker. Derfor må man håbe, at de politikere, der sidste sommer protesterede imod afskaffelsen af KLM, ikke lader sig narre af hans røgslør.

Peter Kemp er professor emeritus ved Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet samt medlem af Sophia, tænketank for pædagogik og dannelse.