Modsvar til brevkassespørger: Selvfølgelig må du ikke true din kone til ”en aftale om sex”

Sex kræver samtykke fra begge parter. Det gælder også i nære relationer og i et mangeårigt ægteskab, hvor den ene part kan være frustreret over manglende seksuel aktivitet, skriver psykolog og behandlingschef hos Lev Uden Vold.

Niels delte sine frustrationer om seksuallivet med sin tidligere kone i brevkassen i 2017.
Niels delte sine frustrationer om seksuallivet med sin tidligere kone i brevkassen i 2017. Foto: Johner Images/Johner/Ritzau Scanpix.

Jeg har læst Kristeligt Dagblads genopslåede brevkassesvar til Niels, som skriver til ’Spørg om livet’ i frustration over sin daværende kones manglende sexlyst. Niels mindes med bedrøvelse, at han i mange år måtte ”sove under egen dyne”, og at sex kun skete ”én gang om ugen og ud fra samme stramme ramme”.

Til sidst oplevede Niels, at han måtte ”true hende til en aftale om sex, når børnene var væk.”

Denne artikel er en del af denne serie:
Spørg om livet

Lad mig slå fast: Sex forudsætter samtykke fra begge parter. Ellers er der slet ikke tale om sex, men derimod om et seksualiseret overgreb. Derfor hører trusler selvfølgelig ingen steder hjemme.

Det gælder i alle slags seksuelle samspil og relationer – også i de nære, som for eksempel parforhold og ægteskab. Én persons frustration over eget eller fælles sexliv kan med andre ord aldrig berettige brug af trusler over for et andet menneske for at opnå seksuel tilfredsstillelse.

Desværre står beskrivelsen af Niels’ trussel uimodsagt i brevkassesvaret, hvor hverken Niels eller Kristeligt Dagblads læsere bliver gjort opmærksomme på, at man ikke må true sig til ”en aftale om sex”. "Sexlyst kan variere fra person til person", lyder svaret, og det er trist for begge parter, at det ikke lykkedes ”at få den kropslige og personlige nærhed, som kan opstå mellem to mennesker på underfuld vis.”

I Lev Uden Vold ville vi ønske, at det klart og tydeligt – i det oprindelige brevkassesvar såvel som det seneste genopslag – blev slået fast, at man ved brug af trusler underlægger den anden part tvang og dermed begår overgreb. For seksualiserede overgreb sker også i nære relationer. De kan ske uden brug af fysisk vold – og de kan ske uden, at ofret oplever at have mulighed for at gøre fysisk modstand.

Vi ved fra Lev Uden Volds seneste undersøgelse om seksualiserede overgreb, at udøvere kan bruge flere former for magt forud for og under et overgreb, som rækker ud over den fysiske magt og vold, vi oftest taler om ved overgreb.

Det kan for eksempel ske ved, at den udøvende part bruger verbale trusler. Vi ser også eksempler på manipulation, hvori den følelsesmæssige tilknytning mellem parterne udnyttes til at aktivere skyld og dårlig samvittighed, hvis den ene part ikke oplever lyst til sex.

Sex kræver begge parters (fri)villige deltagelse og medvirken. Sex uden samtykke er ikke sex, men overgreb.

Har du været udsat for eller udøvet seksualiserede overgreb i nære relationer, kan du gratis ringe til Lev Uden Volds nationale og døgnåbne hotline på telefonnummer 1888 og få rådgivning.

Mia Lind Winther er psykolog og behandlingschef hos Lev Uden Vold.

Brevkassens redaktører Jørgen Due Madsen og Annette Due Madsen har svaret på kritikken i dette debatindlæg.