EKSTREMT LANGE VENTETIDER for behandling af skilsmissesager rammer først og fremmest børnene, fortæller Trine Schaldemose, vicedirektør i Mødrehjælpen, der både rådgiver mødre og fædre i en skilsmisse. Ventetiden for første møde i Familieretshuset er lige nu på omkring fem måneder.
Fra den 1. april skulle skilsmissesager vedrørende samvær og forældremyndighed behandles i den nyoprettede myndighed Familieretshuset.
Samtidig blev to nye regler indført: tre måneders refleksionstid, og at barnet automatisk har delt bopæl mellem forældrene i tre måneder, før man kan tage stilling til, hvor barnet skal have sin bopæl.
Men ifølge Trine Schaldemose er de nye regler og dårlig finansiering skyld i de rekordlange ventetider. Ventetider, som blot øger konflikten og skaber mistrivsel og skyld hos børnene.
Hvorfor er ventetiderne for sagsbehandling så lange i Familieretshuset?
”For det første er der blevet gennemført en kæmpe reform. Det giver forandringer, og medarbejderne skal arbejde på en ny måde. Det er derfor forventeligt, at en sådan reform giver øgede ventetider. Den anden grund er, at Familieretshuset fra begyndelsen har været markant underfinansieret. Politikere har ikke erkendt, at det ville tage flere ressourcer. Det gør, at man har store udfordringer med lange ventetider, både på at få svar fra myndigheden, på møder og på en afgørelse.”
Hvad har det af konsekvenser?
”Det giver kæmpestore konflikter. Børn lever i endnu mere krise og endnu mere konflikt. De nye regler – særligt den med tre måneders delt bopælspligt – skaber problemer.
Vi møder mange forældre, der ikke tør flytte fra hinanden, da den, der forlader barnets folkeregisteradresse, er bange for blive dårligere stillet ved afgørelsen i Familieretshuset. Da forældrene så fortsat bor sammen, bliver konflikterne øget og kan på grund af de lange ventetider endda eskalere, så det bliver til en retssag. Før den 1. april var mange af de sager formentlig endt i en ordentlig, mindelig skilsmisse, da der havde været en intervention rimelig tidligt.”
Hvilke konsekvenser har det for børnene?
”Børnene lever i massiv, voldsom konflikt. De får ondt i maven, de bliver dårligere til at lære i skolen, de bliver syge, de går rundt og er kede af det hele tiden, og det allerværste er, at de føler, at det er deres skyld. Det allerførste, børn spørger om, når de får at vide, at deres forældre skal skilles, er: Hvor skal jeg bo? Det svar kan de ikke få, fordi det er besluttet i lovgivningen, at det må de ikke få at vide endnu – det må vi først snakke om om tre måneder.
Når børnene så oplever, at forældre ikke tør flytte fra hinanden, skabes konflikter, hvor barnet er årsagen til konflikten, fordi begge forældre vil have bopælen med barnet. Normalt vil man gerne sikre sig, at skilsmissen ikke handler om barnet, men om forældrene og deres relation.
De meget lange ventetider går dermed allermest ud over børnene. De lever i nogle hjem, der er præget af skænderi og konflikt, og hvor børn er kimen til skænderierne, og hvor forældrene ikke kommer videre i sagen, fordi de bliver hæmmet af lovgivningen og i høj grad af ventetider, der er dybt og inderligt alarmerende.”
Hvad er løsningen?
”Der er to ting. For det første er der brug for flere ressourcer.
Det er godt, at der på finansloven er afsat 104 millioner til Familieretshuset og 13 millioner til Familieretten, men der er fremover også brug for varige midler til flere medarbejderressourcer, så afgørelserne bliver ordentlige, så vi undgår, at forældrene kommer tilbage. Det vil betale sig på sigt.
Og så skal reglen om den delte bopælspligt afskaffes, så man med det samme kan komme i gang med at afklare, hvor barnet skal bo.
Indtil da gør vi i Mødrehjælpen, hvad vi kan gennem rådgivning for at nedtrappe konflikter og holde fokus på børnene.”