Mon Jesus var socialdemokrat?

Evangelisk etik kalder ikke på bestemte politiske handlinger, skriver Mette Bock, MF for Liberal Alliance

Jeg skal ikke kunne sige, om Jesus var socialist, liberal eller konservativ, og jeg finder det også inderligt ligegyldigt. Jeg mener heller ikke, at det at være kristen peger i retning af, at man skal være enten socialdemokrat, liberal eller konservativ
Jeg skal ikke kunne sige, om Jesus var socialist, liberal eller konservativ, og jeg finder det også inderligt ligegyldigt. Jeg mener heller ikke, at det at være kristen peger i retning af, at man skal være enten socialdemokrat, liberal eller konservativ. Foto: Marie Hald. .w.

UNDER OVERSKRIFTEN En god samvittighed er guld værd skoser teologerne Bjerg og Steffensen mig for, at jeg trosmæssigt nøjes med at tænke ret så inderligt, idet jeg insisterer på at skelne mellem tro og politik i mit daglige virke som politiker.

De vil gerne vide, hvad jeg tænker om tro og politik, når man som politiker stemmer for en politik, der rammer de svageste og skaber større social ulighed.

LÆS OGSÅ: Vi har rigtig travlt med at hyppe vores kartofler

Nu kan jeg jo ikke vide, om teologerne i det upersonlige man tænker på mig, og i så fald hvilken konkret politik de har i tankerne.

Jeg kan imidlertid fortælle, at mit syn på forholdet mellem tro og politik er formet af Luthers lære om de to regimenter og hans klare insisteren på, at frelse hverken opnås ved gerninger eller køb af aflad, men alene ved tro.

Det indebærer også, at min samvittighed i kristelig forstand er et anliggende mellem Vorherre og mig, mens min samvittighed i politisk forstand er et anliggende mellem vælgerne og mig.

Kristendommen er dermed, i modsætning til islam, ikke en lovreligion. Religiøs fundamentalisme er farlig, da den gør politisk uenighed illegitim med henvisning til for eksempel Bibelen eller Koranen. Den religiøse fundamentalist sætter sig selv over både sit medmenneske og Vorherre, idet han hævder at have patent på den rette udlægning af troen og dermed sandheden.

EN SÅDAN INSISTEREN på en direkte forbindelse mellem tro og konkret politik bliver dermed et argument for at sætte den politiske frihed ud af kraft og med henvisning til enten Bibelen eller Koranen en anledning til moralsk fordømmelse af andre menneskers politiske observans eller handlinger.

Det er præcis, hvad Bjerg og Steffensen gør, når de kritiserer politikere, der går i kirke forud for Folketingets åbning, for at være hyklere, der vil købe sig til aflad.

Hvad der har formet mit eget politiske virke, kan jeg ikke svare præcist på. Jeg er, som andre mennesker, påvirket af min opvækst, mine uddannelser, mit arbejdsliv, min familie, min livserfaring og min tro.

Jeg henviser aldrig til hverken politiske ideologier eller Bibelen, når jeg argumenterer politisk, og jeg har været medlem af adskillige politiske partier, selvom mit livs- og menneskesyn har været stort set uændret siden mine unge år.

Min politiske drivkraft er helt lavpraktisk. Jeg er optaget af at påvirke de rammer, vi som samfund sætter om det enkelte menneskes liv. I disse år er jeg optaget af at sikre, at også vore børn og børnebørn får adgang til basal velfærd i form af sundhed og uddannelse.

JEG ER OPTAGET AF, hvordan vi kan ændre det fortvivlende forhold, at næsten 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder ikke har adgang til arbejdsmarkedet, men er sat uden for fællesskabet.

Og jeg er optaget af at skabe en bedre balance mellem stat, civilsamfund og marked i en tid, hvor staten fylder alt for meget på bekostning af det levede og mangfoldige liv, der udspiller sig i civilsamfundet.

Den prioritering kan man være politisk enig eller uenig i. Man har i et samfund som det danske tilmed friheden til at påstå, at det er en ukristelig prioritering og derfor, som Bjerg og Steffensen, løfte den moralske pegefinger, argumentere politisk med Bibelen i hånd og insistere på, at visse politikere bør have dårlig samvittighed i kristelig forstand.

Jeg skal ikke kunne sige, om Jesus var socialist, liberal eller konservativ, og jeg finder det også inderligt ligegyldigt. Jeg mener heller ikke, at det at være kristen peger i retning af, at man skal være enten socialdemokrat, liberal eller konservativ.

Men hvis Bjerg og Steffensen fastholder, at evangelisk etik kalder på bestemte politiske handlinger, kan det undre mig såre, at de ikke for længst er blevet politisk aktive og har søgt at opnå valg til Folketinget.

Det er en gratis omgang at stå i bekvem afstand og råbe. Og det må, på deres egne præmisser, give anledning til sort samvittighed i både kristelig og politisk forstand.

Mette Bock er medlem af Folketinget for Liberal Alliance