Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Debat

Børns Vilkår: Mor og far slår stadig efter 18 års forbud

"På Børnetelefonen oplever vi ofte, at det kommer bag på børnene, at det er forbudt for forældre at slå deres børn. Man skal kende sin ret for at kunne kræve den," skriver Rasmus Kjeldahl.

Mors og fars lussinger sidder stadig løst. Alene sidste år havde Børnetelefonen 726 samtaler med børn om vold. Som samfund må vi vågne op og underrette, når bekymringen melder sig, skriver direktør i Børns Vilkår

Siden 1997 har det været forbudt at slå børn i Danmark, men alligevel sidder mors og fars lussinger løst.

Alene i 2014 havde Børnetelefonen hos Børns Vilkår 726 samtaler med børn om vold. I alt har der været mere end 2512 samtaler de seneste tre år, der omhandler voldssager.

Hvordan kan vi som samfund fortsat acceptere, at så mange børn stadig bliver slået næsten 20 år efter ophævelsen af revselsesretten?

Pisket med ledninger, brændt med cigaretter eller slået og sparket til blods. Børnene, der ringer til Børnetelefonen hos Børns Vilkår, fortæller om alt fra lussinger til grov mishandling. Noget af det, forældre udsætter børn for, ville gå under betegnelsen tortur, hvis voksne blev udsat for det samme.

”Det var, fordi jeg var sulten. Så jeg smurte mig en mad. Det måtte jeg åbenbart ikke. Så blev han sur og vred armen om på mig, og så slog han mig i maven (knytnæve)...” Det fortæller en 13-årig pige, da hun ringer ind til Børnetelefonen.

Volden påvirker børnene i en ekstrem grad, fysisk og psykisk. Vold i hjemmet kan medføre angst, ensomhed og skyldfølelse hos barnet, som det er tilfældet med denne niårige dreng, der fortæller til Børnetelefonen: ”Jeg tænker at begå selvmord. Jeg tænker, alle er ligeglade med mig og føler mig som en, der ikke er noget værd.”

Dertil kommer, at volden hæmmer børnene i deres sociale liv. Mange børn forsøger at dække over volden i hjemmet ved at fortælle kammerater eller lærere, at mærkerne fra slaget stammer fra et fald. Andre børn undlader at gå til idræt og tage bad i skolen, indtil mærkerne igen er forsvundet.

Om to år, i 2017, kan vi fejre 20-året for revselsesrettens afskaffelse. Det var dengang et vigtigt lovgivningsmæssigt signal om, at her slår vi ikke børn.

Desværre lever virkeligheden ikke op til de gode intentioner, og mange børn vil ikke have noget at fejre. Volden findes stadig, og der er brug for, at vi som samfund giver hinanden hånden på én gang for alle at sætte en stopper for den.

Naboen, pædagogen, forældrene i klassen, læreren og det netværk, der omgås børnene, skal vågne op og underrette, når bekymringen melder sig. De skal bryde tabuet og gribe ind, for børn skal ikke frygte for, hvornår det næste slag falder. Samtidig skal kommunerne have et beredskab, der sikrer tidligt og effektiv hjælp til barnet og familien.

På Børnetelefonen oplever vi ofte, at det kommer bag på børnene, at det er forbudt for forældre at slå deres børn. Man skal kende sin ret for at kunne kræve den.

Derfor bør der gøres en ekstra indsats i grundskolen for at undervise børn i deres rettigheder, og hvad de kan gøre for at opnå beskyttelse.

Alle børn har ret til en tryg barndom.

Rasmus Kjeldahl er direktør i foreningen Børns Vilkår