Mor til teenagesøn: Gå ikke i panik, hvis muslimske unge råber ”Allahu akbar”

Næste gang du hører udtrykket “Allahu akbar” råbt af en ung mand, så husk, at der er større sandsynlighed for, at han er glad for at have scoret et mål, end at han har fjendtlige hensigter, skriver jurist Silvana Mouazan

"Allahu akbar" er en fast vending, der minder muslimerne om den menneskelige eksistens, glæde, taknemlighed og tryghed, skriver jurist Silvana Mouazan.
"Allahu akbar" er en fast vending, der minder muslimerne om den menneskelige eksistens, glæde, taknemlighed og tryghed, skriver jurist Silvana Mouazan. Foto: Lars Krabbe/ritzau.

For nylig blev jeg ringet op af en pædagog, som med bekymring i stemmen fortalte mig, at min teenagesøn havde råbt ”Allahu akbar”. Pædagogens bekymring var, at naboerne omkring skolen ikke kendte min søn, og at hans udråb kunne indgyde frygt og panik.

Min søn blev under en fodboldkamp så glad for sin scoring, at han spontant af glæde råbte ”Allahu akbar”. Det gjorde pædagogen nervøs, for hun mente ikke, at han burde råbe ”Allahu akbar” af hensyn til det danske lokalsamfund.

Naturligvis forstår jeg hendes reaktion, da der opstår spændinger i forbindelse med de terrorangreb, der rammer os alle som uforståelige og angstprovokerende. Senest ved terrorangrebet i New York, hvor den uzbekiske terrorist råbte ”Allahu akbar”.

Hvad mange danskere ikke forstår, er, at dette udråb (kaldet takbir ) er helt almindeligt i den arabiske kulturs hverdag, og dækker over meget andet og mere end et kampråb.

Min søn har set de voksne mænd vise deres glæde over fodboldkampens forløb, og når de overraskes med et mål, bliver der råbt ”Allahu akbar” (der normalt oversættes til ”Gud er størst”) som et ganske almindeligt udtryk for glæde ved et fodboldmål.

Udtrykket bruges i forskellige sammenhænge i mange islamiske lande og anvendes ofte uformelt, både ved glædelige og ved sørgelige begivenheder.

Det bruges, når man fejrer den hellige måned ramadanen, som er en glædelig måned for muslimer over hele verden, og ved fejringen af eid.

Ved en muslimsk begravelse, hvor liget svøbes i hvide stykker stof og lægges med retning mod Mekka i indviet jord, citeres det også fem gange i forbindelse med begravelsesbønnen, før den afdøde sænkes i graven.

At få et barn er en stor gave, som fremkalder taknemlighed. Både forældre og bedsteforældre retter deres taknemlighed mod Allah, som deres skaber, og hvor ”Allahu akbar” vil blive nævnt mange gange i løbet af måneden af glæde over livets gave.

Den ældre generation kan også anvende det, når de ældre rejser sig op fra en stol, eller skal bære noget tungt. Et udtryk, som giver dem ro i sjælen og er en påmindelse om at holde fokus og kende vores plads i universet, uanset omstændighederne og situationen.

Men “Allahu akbar” er desværre mest blevet kendt som den sætning, terrorister råber, inden de udfører deres gerning. Den misbruges til had og ufred, og når der har været et terrorangreb, bliver denne sætning en indikation for, om der er tale om islamisk terror. Medierne gengiver den ofte, og dermed bliver den forbundet med den frygt, som terroren i det hele taget skaber gennem medierne. Det stigmatiserer det muslimske samfund og bidrager til en stigende islamofobi.

Man skal være påpasselig med at fortolke udtrykket politisk eller at tro, at det er synonymt med fare, drab og ødelæggelse.

Det er en lille gruppe fundamentalister, der har taget udtrykket som gidsel, og ikke 1,6 milliarder mennesker, der ønsker at dræbe resten af verdens indbyggere. Det er blot en fast vending, der minder muslimerne om den menneskelige eksistens, glæde, taknemlighed og tryghed.

Så næste gang du hører udtrykket “Allahu akbar” råbt af en ung mand, så husk, at der er større sandsynlighed for, at han er glad for at have scoret et mål, end at han har fjendtlige hensigter.

Silvana Mouazan er jurist og klummeskribent.