Hvorfor den forlorne undskyldning for kolonitiden?

Nu, 100 år efter salget af de dansk-vestindiske øer, skal Danmark altså ryste op med en officiel undskyldning. Hvem skal undskylde? Og til hvem? Til de hedengangne slaver eller hvad?, spørger Marie Høgh

Mennesket kan være så bundet af samvittigheden fra fortiden, at det ikke kan komme videre. Angeren eller undskyldningen kan slet ikke holdes tilbage, når mennesket virkelig trænger til tilgivelse for sin skyld. Tilgivelsen løser mennesket fra bindingen til fortiden – uden at synden bliver slettet. Men det bliver muligt at komme videre, skriver sognepræst Marie Høgh.
Mennesket kan være så bundet af samvittigheden fra fortiden, at det ikke kan komme videre. Angeren eller undskyldningen kan slet ikke holdes tilbage, når mennesket virkelig trænger til tilgivelse for sin skyld. Tilgivelsen løser mennesket fra bindingen til fortiden – uden at synden bliver slettet. Men det bliver muligt at komme videre, skriver sognepræst Marie Høgh. Foto: Casper H. Christensen/Polfoto.

MÅSKE DEN YNDIGSTE del af København. Små løvehoveder, elefanter og andre eksotiske figurer pryder facaderne i Frederiksstaden. Grev Moltkes Palæ, Amalienborg, Odd Fellow Palæet og alle de andre smukke barok- og rokokobygninger vidner om det dansk-vestindiske eventyr.

Om oversøisk handel, vækst og blomstringstid. Om dengang hoffet sad på stole af vestindisk mahogni og spiste skildpaddesuppe. Om dengang sukker var en luksusvare, og landets rigeste lod sig opvarte i alle ender og kanter af en sort slave fra Vestindien. Kolonitiden. En epoke, der hører danmarkshistorien til.

Vel er det da både en ”skamplet” og et ”grusomt kapitel”, som Lars Løkke Rasmussen (V) omtalte slaveri-epoken i sin nytårstale. Og selvfølgelig lægger vi afstand til uhyrlighederne. Sådan har ethvert land og folk uhumskheder og natsider i sin historie.

Men nu, 100 år efter salget af de dansk-vestindiske øer, skal Danmark altså ryste op med en officiel undskyldning. Hvem skal undskylde? Og til hvem? Til de hedengangne slaver eller hvad?

Så kan verden snart få travlt med at give industrialiserede undskyldninger og tilgivelse. Russerne skal undskylde for Gulag-lejrene. Englænderne skal undskylde for at have taget vores flåde i 1801. Amerikanerne skal sige undskyld til indianerne. Holland har vist også Molukkerne på samvittigheden, og Danmark kan ikke have glemt Det Stockholmske Blodbad. Skal de unge tyskere også undskylde nazitiden? Nej, selvfølgelig ikke.

Ganske vist knælede Willy Brandt ydmygt foran det jødiske monument i Warszawa. Men situationen var en anden. Vinteren 1970 – det var så kort efter krigen. Han hørte selv til krigsgenerationen, og slægterne levede stadig. Enhver ved, at det i årtier efter krigen var et mareridt for unge tyskere at være belastet med forfædrenes skyld. Hver ny generation skal ikke undskylde for nazismen, for når en krig er forbi, visker vi tavlen ren. Som Churchill sagde: ”I krig beslutsomhed. I nederlaget trods. I sejren storsind. I freden god vilje.”

Selvfølgelig var der retssager, men Tyskland skulle ikke holdes nede, men bygges op. Være stolte af deres kultur og vedkende sig deres historie igen – med alt det, den indebærer. Hævngerrighed efter krigen er meningsløs. For krig er meningsløs. Hævnen foregiver at kunne udligne en uretfærdighed – det kan den ikke. Man skal sætte sin fjende fri – efter enhver strid.

DERFOR SKAL DANMARK HELLER IKKE påduttes at give en undskyldning for kolonitiden, som om vi ikke vil kendes ved fortiden. Det vil vi da. Den tid er aldrig blevet benægtet. Thorkild Hansen har for længst skrevet trilogien ”Slavernes Skibe”, ”Slavernes Kyst” og ”Slavernes Øer”. Og hvem har ikke som barn grædt som pisket over den langmodige onkel Tom i hytten?

Hvem begærer egentlig undskyldningen? Er det befolkningen på Jomfruøerne? Nej, men en lille selviscenesættende politisk overklasse begærer politiske interesser – Enhedslisten, SF og Radikale Venstre med Morten Østergaard i spidsen. Og hvem skal få noget ud af den undskyldning? Ikke Jomfruøerne, men visse politikere kan få stivet deres moral af med korrekthedsfarisæisme.

Hør her: Forsoning og skyld er i kristen forstand altid et personligt anliggende. Derfor er hele undskyldningsballaden fuldstændig meningsløs. Men som Kierkegaard skriver i ”Begrebet Angest”, kommer begrebet skyld og synd ikke frem i sin dybeste forstand i hedenskaben. ”Hedenskabet fatter den ikke, dertil er det for letsindigt i Bestemmelsen af Begrebet Skyld. Begrebet Synd og Skyld sætter netop den Enkelte som den Enkelte.” (Kierkegaard: En undskyldning og derpå tilgivelse er fra den enes mund til den andens øre. Bogstaveligt noget, man giver et andet (levende) menneske.)

Mennesket kan være så bundet af samvittigheden fra fortiden, at det ikke kan komme videre. Angeren eller undskyldningen kan slet ikke holdes tilbage, når mennesket virkelig trænger til tilgivelse for sin skyld. Tilgivelsen løser mennesket fra bindingen til fortiden – uden at synden bliver slettet. Men det bliver muligt at komme videre.

Marie Høgh er sognepræst i Lynge-Uggeløse.