Morten Messerschmidt: Enhver, der konverterer til kristendommen, konverterer til friheden

Politikerne er nødt til at slippe den religiøse berøringsangst, for kristendommen er afgørende for den danske kulturs overlevelse og minoriteternes frigørelse, mener Morten Messerschmidt (DF)

Morten Messerschmidt (DF) fortalte i sidste uge i et større interview med Politiken, at han ønsker at fundere mere af Dansk Folkepartis politik i kristendommen.
Morten Messerschmidt (DF) fortalte i sidste uge i et større interview med Politiken, at han ønsker at fundere mere af Dansk Folkepartis politik i kristendommen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Hvorfor bør kristendommen for dig at se spille en større rolle i dansk politik?

”Kristendommen skal spille en større rolle i det danske samfund generelt, og det begynder jo med, at man artikulerer det politisk. I de seneste 20-30 år har der været en berøringsangst over for at tale om den kristne tro, den kristne identitet og de kristne værdier i den politiske debat.

Der har hersket en misforstået opfattelse af sekulariseringsbegrebet, om at man ikke må tale om religion i politik, men selvfølgelig må man det. Det er enormt vigtigt, at Danmark er et samfund, hvor befolkningen står robust på den danske kultur, og der er dansk kristendom selvfølgelig tema nummer et.”

Hvordan er sekulariseringsbegrebet blevet misforstået?

”Jeg tror, at det er daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der på et tidspunkt siger, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum. Og det bliver udlagt sådan, at man som politiker ikke må tale om og forholde sig til religion og have det som en del af sit politisk program, hvilket er en total misforståelse. Det, som sekularisering betyder, er, at et religiøst argument ikke i sig selv får en stærkere værdi. Sekularisering er, at man lader argumenterne råde. Men selvfølgelig skal kristendommen da være en væsentlig del af argumentationen. Det handler om hele den overlevering, som dansk kultur selvfølgelig er.”

I visse muslimske lande gennemsyrer religion samfundet på mange niveauer, også politisk. Er der ikke en fare for, at man bevæger sig i samme retning, når man taler for at lade religion præge den førte politik i højere grad?

”Det ville være ahistorisk og i øvrigt vidne om et ret fattigt kristendomssyn at antage, at Danmark ender som Iran, bare fordi kristendommen spiller en større rolle. Når Iran er Iran, så skyldes det, at islam er en lovreligion, hvor man netop har en sammenblanding af det politiske og det religiøse i den forstand, at det demokratiske tilsidesættes, og religionen i sig selv får en politisk styrke. Og det er uforeneligt med kristendommen at have den samfundsopfattelse, i den forstand at Kristus jo skiller kejserens og Guds rige fuldstændigt ad.”

Så det handler i bund og grund om forskellene mellem kristendom og islam?

”Ja, der er jo en grund til, at der er en så konsekvent undertrykkelse af frihedsrettighederne i den islamiske verden, lige så vel som der er en grund til, at det er i den kristne verden, at frihedsrettighederne er opstået.”

Men kan en mere kristen værdipolitik ikke blot føre til øget grøftegravning og splittelse mellem religiøse grupperinger i Danmark?

”Når du siger religiøse grupperinger, så er det du i virkeligheden mener jo islam. Der er ikke rigtig andre religiøse grupperinger, som der har været problemer med i Danmark. Og der må jeg bare sige, at jeg har intet problem med at skabe splittelse mellem muslimer og kristne, hvis det er det, der bliver konsekvensen.

Muslimer i Danmark er nødt til at acceptere og forstå, at Danmark er et kristent land. Og det vil vi ikke på nogen måde gå på kompromis med.

Der er blevet for meget religionslighed i det danske samfund. Det skyder op med moskéer, og nu har vi også haft diskussionen om bønnekald. Der er flere islamiske symboler end kristne i det offentlige rum, på trods af at vi stadigvæk er i en majoritetssituation.”

Når man taler om kristen værdipolitik i en europæisk kontekst, ledes tankerne hurtigt hen på lande som Polen, hvor religion er kommet til at spille en større rolle rent politisk i de seneste år. Er det en sammenligning, som du er glad for?

”Nej. Dansk kristendom er jo ikke polsk kristendom. Der er Reformationen til forskel, og vores måde at forstå ordene fra Kristus på er en helt anden end i de katolske lande. Dansk kristendom har også sit eget særpræg med digtere og tænkere som Grundtvig og Kierkegaard, der gør, at vi er et særligt sted i kristendommens historie, som vi bør bygge videre på.”

Du frygter ikke, at den udprægede diskrimination over for eksempelvis kvinder og LGBT-miljøet, som er blevet fremtrædende i Polen, vil opstå i Danmark ved at man indfører en mere kristen værdipolitik?

”Det betragter jeg som et ret enfoldigt spørgsmål. Jeg synes, man skal overveje, hvor undertrykkelsen er størst. Er det blandt kristne eller muslimer?”

Så fremmelsen af den kristne værdipolitik er en måde at frigøre kvinder og LGBT-grupper i Danmark?

”Ja, det synes jeg helt klart. Det er i den kristne verden, at frihedsrettighederne er blevet udviklet og fastholdt. Enhver, der konverterer til kristendommen, konverterer til friheden, og det vil jeg da til alle tider byde velkommen.”

Er Dansk Folkeparti det rigtige parti til at føre denne vision ud i livet? Nogle vil måske mene, at det minder mere om Det Konservative Folkepartis politik.

”Det Konservative Folkeparti har jo lagt Gud, Konge og Fædreland på hylden allerede i 1970’erne. Så jeg kan ikke forestille mig, at det parti vil slå noget som helst nævneværdigt slag for dansk kristendom. Nej, Dansk Folkeparti er partiet, som har kæmpet hele kulturkampen, og som har sikret oppositionen til den påtrængende islam, så jeg føler mig 100 procent hjemme i Dansk Folkeparti.”

Kristian Thulesen Dahl har ikke lagt specielt stor vægt på den religiøse del af værdikampen. Kristendommen virker ikke som et afgørende element for hans vision. Er han den rette til at føre an i denne værdikamp?

”Uden tvivl. Kristian Thulesen Dahl har rigtig mange kvaliteter. Det kan godt være, at han ikke har tid til at deltage i alle værdipolitiske debatter, men jeg mener bestemt, at han er den rigtige.”

Kristian Thulesen Dahl har tidligere sagt: ”Kulturkampen er vigtig, men den behøver ikke at stå mellem forskellige religioner, men mellem folk, der vil bruge islam i en fundamentalistisk udgave, hvor man udfordrer de vestlige samfund og vestlige værdier, og resten.” Er du enig?

”Det, jeg oplever at Kristian siger her, er, at man godt kan være demokrat og muslim på samme tid. Det er jeg helt enig i. Det er ikke den enkelte muslim, der udgør problemet. Men antallet. Der er en tendens til, at når antallet af muslimer i et område eller land vokser, så bryder den formørkede udgave af islam – islamismen – frem.”