Morten Messerschmidt: Racismen i Danmark er mest udbredt blandt muslimer

Det har ikke ført noget godt med sig, at den amerikanske racismedebat har spredt sig til Danmark, for visse minoriteter er faktisk mere racistiske end danskerne selv, mener folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt

"Racist er blevet et skældsord, som man kan bruge fuldstændig vilkårligt, da det er op til den enkelte at definere det,” siger Morten Messerschmidt (DF).
"Racist er blevet et skældsord, som man kan bruge fuldstændig vilkårligt, da det er op til den enkelte at definere det,” siger Morten Messerschmidt (DF). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Findes der efter din opfattelse racisme i Danmark?

”Hvis det handler om, hvorvidt man kan finde enkelte i Danmark, der mener noget racistisk, så er svaret ja. Der vil til hver en tid være tosser i ethvert samfund. Men hvis man skal forholde sig til, om det danske samfund som helhed er racistisk, eller om vi har de samme problemer, som vi hører om i USA, så er svaret entydigt nej. Jeg tror hellere, man skal forholde sig til, at der i visse grupper kan være tendenser til racisme.

Men problemet med racismebegrebet er også, at alle har en forskellig opfattelse af, hvad begrebet indebærer. Er man eksempelvis racist, fordi man er imod bønnekald? Det vil nogle mene, men en stor del af den danske befolkning er imod, og er de så racister? Selvfølgelig ikke. Racist er blevet et skældsord, som man kan bruge fuldstændig vilkårligt, da det er op til den enkelte at definere det.”

Hvordan kommer racismen til udtryk?

”Der er klart, at der er nogle helt ude på højrefløjens overdrev, som ikke kan lide afrikanere og muslimer, og så er der nogle helt ude på venstrefløjen, som ikke kan lide jøder. Men noget, som jeg synes har været underbelyst i denne debat, er, at der er en tendens til en form for strukturel racisme i nogle muslimske kredse imod både danskere og jøder. Det har været helt fraværende i debatten, men vi ved fra undersøgelser i sammenlignelige lande, at der er et meget stort jødehad i visse muslimske grupperinger. Så jeg tror faktisk klart, at racismen er mest dominerende i den muslimske befolkningsgruppe.”

Er racismen systemisk?

”Den eneste systemiske racisme, som jeg kan få øje på, er muslimernes racisme over for jøderne og danskerne. Som jeg opfatter det, er de danskere, der render rundt med racistiske idiosynkrasier, enkeltstående tilfælde.”

Kan racisme gå begge veje?

”Ja. Jeg tror, der er langt flere muslimer, som er racistisk indstillede over for danskere og jøder end omvendt. Nogle vil påpege, at en minoritet ikke kan agere racistisk over for majoritetsbefolkningen, men der glemmer man den meget vigtige pointe, at danskerne i dag er blevet en minoritet i store dele af landet. Og det er selvfølgelig en national katastrofe, at det er kommet dertil.”

Kan man som hvid sætte sig ind i de problematikker, man som etnisk minoritet står over for?

”Det er underligt at definere det enkelte menneske som kun værende en hudfarve, og derfor synes jeg, at præmissen for spørgsmålet er helt forkert. Det er en forfejlet retorik, som hersker på venstrefløjen. For er jeg ikke andet end en hudfarve? Jeg er da meget andet – både socialt, beskæftigelsesmæssigt, politisk og så videre.

Det er udtryk for en systemisk tænkning, at man pr. definition er en minoritet, hvis man er mørklødet. Hvad med alle adoptivbørnene, som ser en smule anderledes ud, men som er totalt danske? Når man begynder at pålægge race så stor betydning, så forstærker det bare racismen.”

Organisationen Hizb ut-Tahrir, der før er blevet kritiseret for sine antisemitiske holdninger, holdt sidste år fredagsbøn foran Christiansborg. Morten Messerschmidt (DF) vurderer, at racismen er mere udbredt blandt muslimer end kristne i Danmark. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Organisationen Hizb ut-Tahrir, der før er blevet kritiseret for sine antisemitiske holdninger, holdt sidste år fredagsbøn foran Christiansborg. Morten Messerschmidt (DF) vurderer, at racismen er mere udbredt blandt muslimer end kristne i Danmark. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Er der brug for en revidering af monumenter og vejnavne i det offentlige rum?

”At fjerne skulpturer og ændre vejnavne er ahistorisk og primitivt. Skulle jeg så også insistere på, at Viggo Hørup fjernes i Kongens Have, og at Georg Brandes Plads omdøbes til Valdemar Rørdams Plads, bare fordi jeg er uenig med deres synspunkter? Det er noget underligt noget.

Jeg accepterer da, at også de mennesker, som jeg er uenig med, har spillet en rolle i vores lands historie. Det skal man ikke ændre på. Så kan man bruge det som anledning til at diskutere, hvordan man så anderledes på tingene dengang. Det er depraveret at tro, at vi skal gå her som et korrektiv til, hvordan vores forfædre agerede for flere hundrede år siden.”

Er det problematisk, at racedebatten i Danmark er opstået på baggrund af amerikanske forhold og begivenheder?

”Ja, meget. USA er jo på mange måder et markant anderledes land, hvor der helt tydeligt stadig er en racisme i visse dele af samfundet, som vi i Danmark er fuldstændig forskånede for. Derfor er det helt skævt at diskutere danske forhold ud fra en amerikansk præmis.”