Prøv avisen
Debat

Dyrlæge: MRSA-frygt er overdrevet. Dansk landbrug har et ansvarligt brug af antibiotika

I lang tid var Danmark et af de få lande, hvorfra der blev eksporteret svinekød til Japan, og for nylig har også Kina åbnet for import fra Danmark. Dette er, fordi disse lande kan se, at der er styr på fødevaresikkerhed, folkesundhed og dyrevelfærd i Danmark, skriver dyrlæge. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Det nytter ikke noget at ødelægge dansk landbrug, og at vi så efterfølgende er nødt til at importere kød fra lande, hvor folkesundhed, dyrevelfærd og hensyn til miljø ikke står så højt på dagsordenen som i Danmark, skriver dyrlæge

Michael Clasen (MC) beskylder landbruget for, at hensynet til indtjening overskygger hensynet til folkesundhed. Den påstand vil jeg gerne anfægte. Dansk landbrug er underlagt mange regler og har selv pålagt sig ekstra regler, der forringer konkurrenceevnen over for andre lande, for at tilgodese både miljø, dyrevelfærd og folkesundhed. Antibiotikaforbruget er blandt de laveste i de lande, hvor der er en betydelig svineproduktion.

Det er på høje tid, at de danske svineproducenter kan begynde at plukke frugterne af denne indsats, og det ser også ud til at ske nu. I lang tid var Danmark et af de få lande, hvorfra der blev eksporteret svinekød til Japan, og for nylig har også Kina åbnet for import fra Danmark. Dette er, fordi disse lande kan se, at der er styr på fødevaresikkerhed, folkesundhed og dyrevelfærd i Danmark.

Fra hele verden kommer videnskabsfolk til Danmark for at se, hvordan det kan lade sig gøre at have et så lavt antibiotikaforbrug. Det er dansk landbrug vel undt, at de endelig kan udnytte deres årelange indsats på disse områder.

MC påstår, at smitte med MRSA spredes med inficeret kød. Denne påstand afvises blankt af forskere, MRSA smitter ikke med kød.

Folk, der arbejder i staldene, har en risiko for, at de tager bakterien med ud af stalden på deres næseslimhinde. Men langt de fleste renser sig for denne ”bærertilstand” (det er ikke en infektion!) efter meget kort tid. Risiko for overførsel til andre mennesker er meget lille.

Tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at der er en stigning på 20 procent blandt danskere, der er blevet smittet med MRSA. Men her er det vigtigt at skelne mellem husdyr-MRSA og humane MRSA-typer. Som SSI skriver, er stigningen primært at finde blandt de humane typer. Altså stafylokokker, der kommer fra mennesker og intet har med landbruget at gøre.

Ifølge Statens Serum Institut fik flere end 1900 danskere en blodforgiftning som følge af stafylokokker i 2016. Heraf udgjorde MRSA 41 tilfælde, hvoraf syv skyldtes husdyr-MRSA.

Sundhedsvæsenet bruger mange ressourcer på at teste landmænd for MRSA inden indlæggelse på sygehuset. På denne måde isolerer man måske 12,5 procent af patienter, der udgør en potentiel risiko, samtidig med at 87,5 procent (ikke landmænd, med en anden type MRSA) slipper igennem og kan ligge ved siden af en svækket patient. Det var måske mere oplagt at teste alle, der har været på ferie i udlandet inden for de seneste seks måneder inden indlæggelse?

MC skriver, at han kender flere eksempler på, at venskaber går i stykker, når MRSA dukker op, og mange smittede oplever en knugende isolation, når naboer, familie og barndomsvenner trækker sig. Det er lige præcis kronikker med forkerte fakta som MC’s, der kan være skyld i disse eksempler.

Jeg vil derfor opfordre til, at diskussionen føres på et sobert og fagligt korrekt grundlag. Det nytter ikke noget at ødelægge dansk landbrug, og at vi så efterfølgende er nødt til at importere kød fra lande, hvor folkesundhed, dyrevelfærd og hensyn til miljø ikke står så højt på dagsordenen som i Danmark.

Gerben Hoornenborg er dyrlæge.