Muhammed og den ubetingede vigepligt

MUHAMMED-SAGEN: Forudsætningen for en vellykket politisk-religiøs samfærdsel er, at også religionerne overholder den ubetingede vigepligten over for ytringsfriheden

I dag er de basale frihedsrettigheder under pres. Imamers og udenlandske despoters krav om censur af danske mediers ytringsfrihed er imidlertid den mindste trussel. Overraskende nok er truslen indefra tilsyneladende langt større.

En besynderlig alliance mellem Dansk Industri, Politiken, Venstres forhenværende formand og visse oppositionspolitikere har i dialogens og forsoningens navn bøjet nakken, solgt ud af ytringsfriheden og opfordret til politisk selvcensur på danske dagbladsredaktioner.

Heldigvis har større og mere klartseende internationale meningsdannere meldt klart ud, og blandt andet Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali og den kvindelige syriske islamekspert Wafa Sultan har klart og utvetydigt bakket Jyllands-Posten op.

Det handler nemlig ikke om hverken fetaeksporten, debatpli eller dialog for dialogens egen skyld. I bund og grund handler det om, hvorvidt vi er villige til at forsvare ytringsfriheden – også når det koster noget.

I vor hjemlige andedam, hvor vi hidtil har taget den for givet, har det at forsvare ytringsfriheden længe været en gratis omgang. Nu hvor den anmasende globale virkelighed trænger sig på, og ytringsfriheden skal prisfastsættes, ser vi, hvem der står fast på principperne.

De voldelige trusler beviser jo netop, at den selvcensur Jyllands-Posten udfordrede, var baseret på en begrundet frygt for liv og ejendom. Denne frygtbaserede selvcensur er selvsagt uacceptabel i et samfund, som kalder sig frit og liberalt. Mislydene i forbindelse med det oplevede behov for anonymisering klargjorde med al ønskelig tydelighed, at vores demokratiske debatkultur faktisk trængte til et 100.000 kilometers eftersyn.

På trods af reaktionerne både herhjemme og i mange udemokratiske muslimske lande, og på trods af Dansk Folkepartis ønske om at få stemmer i folden ved at kaste benzin på bålet, så handler sagen nemlig ikke om en islamfjendtlig dansk chefredaktørs opildnen til et "clash of civilizations". Den handler om det sekulariserede liberale demokratis forrang for religiøse dogmer.

Ytringsfriheden mod et reaktionært religiøst påbud om korrekt adfærd og deraf følgende legitimering af voldelige sanktioner mod afvigere.

Som radikal – og tilhænger af adskillelsen af kirke og stat – er det mig magtpåliggende at kæmpe for religionens ubetingede vigepligt. Det gælder en reaktionær islamisme såvel som en fundamentalistisk kristendom. Foreningen Demokratiske muslimer har vist, at man sagtens kan anerkende vigepligten og være både religiøs muslim og demokrat. Det Radikale Venstre bør nu vise, at adskillelsen af religion og politik gælder uanset trosretning og fremsætte et lovforslag om en reel adskillelse af kirke og stat.

Forudsætningen for en vellykket politisk-religiøs samfærdsel er nemlig, at vigepligten overholdes. Så er det græsk-katolsk om chaufføren er kristen, muslim, buddhist eller hindu!

David Munis Zepernick,

folketingskandidat for Det Radikale Venstre,

Sofiegade 21 1. tv.,

København K