Konflikten i Mellemøsten har gjort livet hårdere for Tysklands jøder

Efter mobning på en skole i Berlin diskuterer tyskerne nu, hvor udbredt antisemitisme er blandt muslimer i Tyskland

”Det kan ikke accepteres, at nogle moskéer i Tyskland er med til at fremme hadet mod jøder og mod Israel,” siger Josef Schuster, som er leder af Jødernes Centralråd i Tyskland.
”Det kan ikke accepteres, at nogle moskéer i Tyskland er med til at fremme hadet mod jøder og mod Israel,” siger Josef Schuster, som er leder af Jødernes Centralråd i Tyskland. . Foto: Michael Probst/AP/Ritzau Foto.

Offeret i en aktuel og meget omtalt sag fra Tyskland om antisemitisme er den 14-årige jødiske dreng Philip, der for nogle uger siden begyndte på en skole i Berlin, hvor størstedelen af eleverne er muslimer. Han blev efter kort tid udsat for mobning, og da han blev beskudt med plastikkugler, og en klassekammerat tog kvælertag på ham, besluttede hans forældre at finde en anden skole til ham.

Philips mor fortæller til den engelsksprogede avis Jewish Chronicle London, at en af eleverne sagde til Philip:

”Du er egentlig en fin fyr, men jeg kan ikke være ven med dig. Alle jøder er mordere.”

Ifølge den tysksprogede israelske online-avis Israel Nachrichten modtager Berlins jødiske gymnasium årligt 6-10 optagelsesansøgninger fra elever, der har været udsatte for antisemitisk mobning på andre skoler i Berlin.

”Eleverne er især blevet mobbet af arabiske eller tyrkiske klassekammerater,” siger skolens leder, Aaron Eckstaedt, til Israel Nachrichten.

”Desværre er sagen om Philip langtfra enestående,” bekræfter også Levi Salomon, der er medlem af organisationen Jødisk Forum for Demokrati og imod Antisemitisme, over for avisen Der Tagesspiegel.

”Men mange ofre har ikke mod til at stå frem. Vores organisation tilbyder rådgivning på området, og derfor ved vi, at antisemitismen ikke er blevet mindre i Berlin, tværtimod. Den er igen blevet salonfæhig, og hæmningerne er faldet.”

Rabbineren Daniel Alter blev i 2012 overfaldet af unge med arabisk indvandrerbaggrund og fik i den forbindelse brækket et kindben.

”Siden overfaldet på mig har situationen forværret sig yderligere. Antisemitisme er efterhånden blevet salonfæhig i Tyskland,” siger Daniel Alter til avisen Die Welt, og Levi Salomon deler denne opfattelse.

Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung fik Research- og Informationskontoret Antisemitisme Berlin alene sidste år kendskab til 470 antisemitiske sager. Heraf drejede 16 klager sig om antisemitiske hændelser på skoler.

Lederen af Jødernes Centralråd i Tyskland, Josef Schuster, opfordrer de muslimske organisationer i landet til at tage kraftigt afstand fra antisemitisme i deres egne rækker.

”Det kan ikke accepteres, at nogle moskéer i Tyskland er med til at fremme hadet mod jøder og mod Israel,” siger Josef Schuster til Der Tagesspiegel.

I samme avis har forældre til børn på skolen, hvor mobningen af Philip fandt sted, offentliggjort et brev, hvori de ganske vist tager afstand fra hændelserne, men samtidig skriver følgende:

”I årtier har der eksisteret en endeløs konflikt mellem arabere og jøder i Mellemøsten. En by som Berlin, der er blevet beriget med borgere fra begge religioner og kulturer, kan ikke forskånes for denne konflikt. Hvordan kan altså en skole, hvor børn med mange forskellige nationaliteter går, være beskyttet imod religiøst motiverede konflikter mellem eleverne?”.

Brevet fremkalder voldsomme reaktioner ikke mindst blandt de tyske politikere, der næsten enstemmigt fordømmer forældrenes – som det hedder – ”forsøg på at relativere” overgrebene på Philip.

For eksempel skriver den grønne politiker Volker Beck på Facebook:

”Forældrenes brev viser, at de ikke engang rigtig kan genkende antisemitisme, når de ser den. Hvad har en jødisk elev på en skole i Berlin at gøre med konflikten i Mellemøsten? Har jødiske elever nogensinde under henvisning til denne konflikt angrebet muslimske eller arabiske børn?”.

Sanem Kleff, der leder projektet Skole Uden Racisme, er overbevist om, at grunden til muslimske elevers antisemitisme ikke er religionsforskelle, men netop konflikten mellem jøder og palæstinensere.

”Det spiller en vigtig rolle, om de unge har en familiær forbindelse til konflikten i Mellemøsten. Det vil sige, om de unges forældre tager afstand fra Israel og jødiske mennesker,” siger hun ifølge avisen Abendzeitung.

Ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung har antisemitismen også i stigende grad indflydelse på selve undervisningen på en række skoler. Avisen fortæller, hvordan nogle lærere af frygt for muslimske elevers reaktioner ikke længere tør tage eleverne med til Anne Frank-udstillinger, og at andre lærere af samme grund undgår temaer som holocaust i historietimerne.

Armin Langer arbejder for Salaam-Schalom Initiativet, en muslimsk-jødisk organisation, der altid sender medarbejdere ud parvis – en jøde og en muslim – så de sammen kan lave projekter med eleverne på skolerne imod mobning.

”Skoleledelsen i den aktuelle sag om Philip er ikke uden skyld. Mobning skal standses med det samme med gennemprøvede metoder, og det er vigtigt, at pædagogerne er enige om, at mobning under ingen omstændigheder kan tolereres. Alle pædagoger skal have en holdning til mobning, og hvis en pædagog ikke har nogen holdning, er vedkommende ikke egnet til at være lærer,” skriver Armin Langer i en kommentar i avisen Die Zeit og forlanger, at tackling af mobning fremover skal indgå som pensum i læreruddannelsen.

Skolen, hvor mobningen af Philip fandt sted, meddeler på sin internetside, at den har anmeldt eleven, der tog kvælertag, til politiet.