TAHER TOUJGANI ER ULAMA, det vil sige muslimsk retslærd, og formand for Marokkanske Retslærdes Råd i Europa, som holder til i Belgien. Rådet har til opgave at sikre, at de marokkanske imamer i Europa prædiker i overensstemmelse med Marokkos teologiske tradition.
Og Taher Toujgani er kategorisk.
”Intet i Koranen eller de hellige skrifter kræver, at kvinder dækker deres ansigt til. Det er på ingen måde obligatorisk. Niqab er en klædedragt, som stammer fra Mellemøsten, og som aldrig har været kendt i Marokko. Der er ikke noget i Koranen, der siger, at niqaben er obligatorisk,” siger Taher Toujgani.
Han repræsenterer den officielle marokkanske teologi, der hviler på malekit-skolen, den næstældste af de fire teologiske retninger i islam. Denne skole lægger særlig vægt på beretningerne om Muhammeds og hans tilhængeres praksis i Medina, og på dette tidspunkt var det kun Muhammeds hustruer, der dækkede ansigtet til, ikke andre muslimske kvinder, påpeger han.
”Den dag i dag er det forbudt for kvindelige pilgrimme at bære ansigtsslør i Mekka. Hvis det var obligatorisk for kvinder at dække ansigtet til, ville det også have været et krav under pilgrimsfærden i Mekka,” mener den muslimske retslærde.
TAHER TOUJGANI HENVISER desuden til Koranens vers 33 i sura 59, hvor Allah siger til profeten: ”Sig til dine hustruer, dine døtre og de troendes kvinder, at de skal dække sig med deres slør, sådan at de kan genkendes og ikke bliver antastet.” Sura 24, vers 31 siger, at de troende kvinder skal sænke blikket, være ærbare, kun vise det af deres pryd, der er synligt, og trække sløret sammen på deres bryst.
”Ingen af versene taler om at dække ansigtet,” understreger Taher Toujgani.
Men det er de samme koranvers, der benyttes af andre muslimske retninger til at argumentere for kravet om ansigtsdækning, påpeger Khalid Hajji. Han er generalsekretær i Marokkanske Retslærdes Råd for Europa og tager over, når ulamaens franske sprog kommer til kort.
”Det er et spørgsmål om fortolkning. Koranen peger på nogle værdier og siger, at kvinder skal være ærbare og dække deres ’awra’, eller deres kvindelige attributter. Når Koranen siger, at kvinder skal dække deres bryst, mener vi, at det kun betyder kroppen, men ikke ansigtet. Andre vil fortolke det sådan, at sløret skal trækkes ned over hovedet for at nå brystet, og at ansigtet også er ’awra’. Der er også forskellige oversættelser af ordet slør, ’khumur’, som i nogle oversættelser betyder noget, der dækker hovedet, og i andre noget, der også dækker ansigtet. Men ansigtsdækningen er ikke et krav, der er formuleret direkte i Koranen,” siger Khalid Hajji.
KORANEN GIVER KLARE FORSKRIFTER for, at kvinder skal dække deres krop med løse klæder, der ikke viser de dele af kroppen, som vækker seksuel ophidselse, og ikke antyder de kvindelige former.
”Det afgørende er, at kvinder ikke må virke pirrende og provokerende. Det er ikke kun et spørgsmål om at klæde sig. Man kan også være seksuelt provokerende med tildækket ansigt, hvis det er det, man ønsker. Spørgsmålet er ikke, om man dækker ansigtet til eller ej, men om man gebærder sig anstændigt,” siger Khalid Hajji.
20 procent af verdens muslimer tilslutter sig malekit-retningen, som dermed er den tredjestørste af de fire teologiske skoler og især udbredt i Nord- og Vestafrika og delvist i Egypten. Her erklærede den øverste imam i det indflydelsesrige Al-Azahr-universitet, Ahmed Taib, i juni, at ”niqaben er ikke en pligt, men en slags tilbehør, ligesom en ring”.
Det er også den officielle holdning i Marokko, hvor kongen er øverste religiøse leder og har titel af De Troendes Kommandør. Landet har netop forbudt import og salg af burkaer i landet med den begrundelse, at disse beklædningsgenstande er fremmede for marokkansk islam og den marokkanske kultur. Burkaer er særdeles sjældne i landet, men niqaber er begyndt at brede sig især i fattige kvarterer i storbyerne takket være indflydelse fra den saudiarabiske wahabisme og salafismen.
”Disse mellemøstlige klædedragter har aldrig været i brug i Marokko. Loven forbyder ikke at bære niqab, for det står enhver frit for at klæde sig, som de vil. Men forbuddet mod at importere og sælge dragterne skyldes et ønske om at bremse den radikalisering, som niqaben er et symptom på,” siger Khalid Hajji.
”Vores bedstemødre dækkede ansigtet til med slør, men idag er det kun gamle kvinder, der stadig bærer dem, mens de unge kvinder bærer det muslimske tørklæde, hijab.
For i malekit-retningen er ansigtsdækning ikke obligatorisk. Det er en debat, der splitter muslimerne teologisk, men også i spørgsmålet om, hvorvidt islam skal tilpasse sig lokal kultur. Det mener malekit-retningen. Når jeg har været i lande, hvor kvinderne bærer niqab, lægger man ikke mærke til dem, fordi alle er sådan klædt. Men i Marokko eller Europa får niqab’en en helt anden symbolik.
Salafismen afviser derimod, at islam farves af lokale kulturer, og forsøger at påtvinge alle én fælles absolut udgave af islam uden hensyn til lokale kulturelle forhold. Det er denne påstand om én enkelt udlægning af islam, Marokko vil imødegå ved at forbyde salget af den klædedragt, der symboliserer dette synspunkt,” understreger generalsekretæren i De Marokkanske Retslærdes Råd i Europa.