DEN SENESTE UGES TID har landets medier været fyldt af en debat om tørklæder. Debattens omdrejningspunkt er, hvorvidt det er rimeligt, at en patient i det offentlige sundhedsvæsen kan vælge og vrage mellem sygeplejersker og læger ud fra deres hovedbeklædning.
Vi er alle tre uddannede sygeplejersker og har beskæftiget os med sundhedsvæsenet i flere år. For os er det ikke svært at tage stilling i debatten.
Naturligvis er det ikke rimeligt, at patienter kan fravælge en sygeplejerske eller læge, blot fordi vedkommende bærer tørklæde. Et tørklæde siger ganske enkelt intet som helst om en sygeplejerske eller læges faglighed. Det gør blå øjne heller ikke. Eller højde og drøjde for den sags skyld.
Endelig virker det besynderligt, at der er i dette veloplyste land er borgere, som tror, at en tørklædeklædt sygeplejerske eller læge er fagligt dårligere end andre. Hverken i Dansk Sygeplejeråd, i Sygeplejeetisk Råd eller i Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje kan vi genkalde os sager af den karakter.
DET KORTE AF DET LANGE er, at tørklædedebatten nok i virkeligheden omhandler et næsten ikke eksisterende problem i sundhedsvæsenet. Et mikroskopisk problem, som nu desværre tales op til et toneangivende ét af slagsen. Og det er meget ærgerligt og problematisk, fordi vi i sundhedsvæsenet i dag står over for langt større udfordringer end hovedbeklædning.
Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Bækgaard Thomsen er formand for Sygeplejeetisk Råd, og Marianne Østerskov er formand for Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje