FORTÆLLINGEN OM de to unge elskende, som ikke må få hinanden, er en klassiker. Men også for klassikere er der perioder, hvor de varmes op og bliver mere aktuelle. Sådan er det også med Shakespeares ”Romeo og Julie”, der de senere år er blevet fortolket, filmatiseret og gendigtet med moderne unge i hovedrollerne. Den umulige kærlighed udspiller sig i dag ikke typisk mellem to familier, der er ærkefjender, men mellem to forskellige etniciteter. Den unge kvinde med indvandrerbaggrund må ikke få kæresten med -sen-navnet. I ”Mor, han er dansker” på DR 3 fortæller fire danske kvinder med anden etnisk baggrund deres historie om kærlighed.
I det seneste afsnit fortalte med kosovo-albansk baggrund om sin klemme. Hun er kærester med Alexander, hvis mor bakker hende op, men hendes egen far er voldsomt imod forholdet. Faderen insisterer på, at hun ikke må fortælle familien i Kosovo om kæresten, og at Alexander kommer med til Kosovo, er udelukket.
Arbenita fortæller med tårer i øjnene om sin oplevelse af at være klemt mellem kærligheden til kæresten, som hun ikke kan undvære, og kærligheden til sin far, som hun elsker højt, og som tydeligvis betyder meget for hende.
De har ikke brudt med hinanden, men faderen har lagt Arbenita på is, han spørger ikke til hendes uddannelse og hendes liv i øvrigt.
Man kan ikke lade være med at blive grebet af den unge kvindes umulige dilemma.
Den 26-årige Zahraa har ingen kæreste, men vil gerne have en. Hun er en seriøs ung kvinde, der vil stå ved, hvem hun er. En helt almindelig ting som at gå i byen er i forhold til det, hun kalder ”rygtesamfundet”, det værste, man kan gøre.
Hun har oplevet, hvordan hendes mor er blevet ringet op og har fået løgnehistorier om Zahraa, og at familien er blevet ekskluderet fra sociale sammenhænge på grund af den måde, hun lever sit liv på. Overvågning øger ikke friheden.
”Romeo og Julie” er en tragedie. Der er ingen lykkelig slutning for de to. For de unge kvinder i ”Mor, han er dansker” kan det gå flere veje. Men at der er omkostninger ved kærligheden, er tydeligt. Også for de mænd, der gifter sig med de muslimske kvinder. Spørgsmålet om konvertering blev ikke berørt i udsendelsen, men her synes de danske mænd at trække det korteste strå. Den del var nok værd at få belyst mere. Man kan håbe, det bliver berørt i en senere udsendelse.
For en hvid middelklassedansker uden stor kontakt med danskere af anden etnisk baggrund er ”Mor, han er dansker” oplysnings-tv på den gode måde.
Serien er en god grund til at slå vejen omkring DR 3, også for modne mennesker. Kanalen er særligt rettet mod en ung målgruppe, men ”Mor, han er dansker” er et godt eksempel på, at segmentering kan være tåbelig. Der er også noget at hente for mennesker over 50 år.
Man kunne da også ønske, at Arbenitas far så med og fik øjnene op for, hvad hans stivsindethed gør ved datteren.
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.