Prøv avisen

Mystisk omstrukturering: Hvorfor skal præsteuddannelserne laves om?

Århus Universitet, Det Teologiske Fakultet. Foto: THOMAS ARNBO Nordfoto

Hvorfor skal strukturen ændres på præsteuddannelserne? Det er, som om der bare skal gennemføres en ny struktur, og så ser man i øvrigt gerne, at der ikke stilles spørgsmål, skriverlektor ved Teologisk Pædagogisk Center

Hvad er problemet, man vil løse? Dette ret indlysende spørgsmål er det vigtigt at huske i den debat, der forhåbentlig med Asger Baunsbak-Jensens debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 24.april vil komme nu om den planlagte og indtil for nylig temmelig hemmelige omstrukturering af de tre præsteuddannelser, henholdsvis pastoralseminarierne i Aarhus og København og Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster.

Lige så relevant, spørgsmålet om årsagen til omstruktureringen er, lige så svært har det været at finde et klart svar på.

LÆS OGSÅ: Kritik af ny ledelse for præsternes uddannelser

Det er, som om der bare skal gennemføres en ny struktur, og så ser man i øvrigt gerne, at der ikke stilles spørgsmål. Man vil sammenlægge på samme måde, som man har sammenlagt en række andre højere læreanstalter.

Som censor gennem flere år på både universiteterne og landets lærerseminarier har jeg endnu til gode at komme et sted, hvor lærerkræfterne har givet udtryk for, at en sådan sammenlægning var til bare en smule berigelse for undervisningen eller forskningen.

De fleste steder skaber det blot uklare strukturer og i lange perioder et kaotisk og uinspirerende studiemiljø, sådan som det altid sker, når New Public Management- tænkningen slår igennem i undervisningssektoren.

Bestyrelsen vil, siges det i Kristeligt Dagblad, skabe forenklet ledelsesstruktur. I dag er ledelsen af den enkelte institution på de tre præsteuddannelser, både hvad angår faglig ledelse, personale og økonomi, lagt i hænderne på én rektor, som er på stedet.

Rektor skal vel at mærke også være underviser, ikke bare administrator, det skal man lige huske, for ofte fremføres argumentet om, at tre rektorer er ren overkill.

Rektor er ansvarlig over for bestyrelsen.

Hvis rektor administrerer dårligt, for eksempel ved at bruge for mange penge, er det bestyrelsens opgave at holde rektor i ørerne.

LÆS OGSÅ: Sæt hælene i: Teologien skal ikke hærges af moderne management

Med den nye og siger man mere forenklende ordning skal der være en overordnet rektor, som er ansvarlig for personaleadministration og strategi. Under sig får den pågældende to faglige koordinatorer uden personaleansvar og uden egen budgetkompetence. De faglige koordinatorer skal så ud over at referere til rektor også samarbejde med og hente inspiration fra og med to eller flere faglige udvalg.

Er det en forenkling? Det ligner det ikke. Det ligner snarere en model, man kender fra så mange andre uddannelsesinstitutioner, hvor den heller ikke virker efter hensigten. Man skaber uklar ledelsesstruktur, så vidt jeg ser det, og man mangler sans for, at tre forskellige institutioners metoder og kulturer ikke uden videre kan sammenlægges.

Selvfølgelig kan man lave omstruktureringer, hvis der er problemer, der skal løses. Men hvorfor i alverden trækker man en kompliceret struktur ned over for eksempel Teologisk Pædagogisk Center, som for tiden er en arbejdsplads præget fra øverst til nederst af engagerede og fagligt top-ambitiøse medarbejdere, hvilket gælder fra ledelse til rengøringsmedarbejdere?

Lad os dog få en åben debat, der er vel ikke noget at skjule? Hvad er problemet? Så kunne det jo være, der var nogen ude i landet, som også havde idéer til løsning af problemet.

Mikkel Wold er sognepræst ved Marmorkirken og lektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster