BØR VI tillade, at mænd føder børn? Bliver spørgsmålet stillet på denne måde, vil de fleste sikkert svare nej. Muligheden opstår, hvis en kvinde skifter køn og efterfølgende bliver gravid.
Lad os derfor omformulere ovenstående spørgsmål. Bør vi automatisk kastrere borgere, der skifter køn? Borgere, som oplever at være fanget i den forkerte krop og derfor blot ønsker at leve som det køn, de fra fødslen blev frarøvet?
For mig at se er der tre hensyn i denne sammenhæng, som hver især kræver opmærksomhed. For det første har vi hensynet til de transseksuelle. Som regel er fokus netop ikke på at blive forælder, men et mere grundlæggende ønske om at leve som et helt menneske.
Når jeg siger det så skråsikkert, skyldes det, at vi globalt kun har set to eksempler på, at en mand har født et barn. Skal vi alene af frygten for at se dette i Danmark kastrere alle transseksuelle, der ønsker at skifte køn?
For mig at se vil det være at flytte fokus fra det, som sagen drejer sig om. Samtidig skal det understreges, at ønsker vi at sikre os, at mænd ikke får børn, er vi ikke sikrede, hvis blot vi kastrerer de transseksuelle. En transseksuel kvinde kan frit vælge at få børn, hvorefter hun skifter køn og lader sig kastrere. I dette tilfælde vil vi også se en mand, der har båret sit eget barn.
De fleste vil imidlertid pege på hensynet til barnet som det altoverskyggende i denne sammenhæng. Jeg er helt enig i, at dette hensyn er det absolut vigtigste. Men der er ingen undersøgelser, der viser, at transseksuelle skulle være dårlige forældre. Tværtimod er det omsorg og tilknytning, som er det primære for et barn. Samtidig vil et kastrationskrav ikke ændre på, at nogle borgere vælger at skifte køn, efter at de har fået børn.
DET SIDSTE, tredje hensyn er et mere diffust hensyn til den offentlige moral. Vi vil som samfund ikke se, at mænd bliver gravide. Men hvorfor skal samfundet diktere moralen alene ud fra det, som flertallet ønsker at se og ikke se? Lad os i stedet se på argumenterne og få præsenteret de vigtigste hensyn uden moralske fordømmelser.
De vigtigste hensyn i denne sammenhæng er for mig at se hensynet til barnet og de transseksuelle. Her er det mindre sandsynligt, at vi her i landet kommer til at se mænd, der bliver gravide. Til gengæld ser vi borgere, som vi kan hjælpe gennem en kønsskifteoperation. Skal vi samtidig kastrere disse borgere, alene fordi der er noget, vi som samfund ikke vil se? Det mener jeg ikke.
I det hele taget skal vi være varsomme med at lade disse ekstremt perifere sager flytte fokus væk fra de egentlige udfordringer i det danske sundhedsvæsen. Lad os i stedet fokusere på de tusindvis af danskere, som hver dag lever med svære fysiske eller psykiske sygdomme.