”Når andres hjælp og trøst er intet værd”

”Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror.”

Johannesevangeliet 11, 19.

Mon ikke de fleste af os har det sådan, at vi gerne vil trøste, når nogen mister en af sine kære?

Samtidig ved vi, hvor svært det er, for hvad skal man dog sige i sådan en umulig situation? Lad os slå fast, at der i hvert fald er en hel del, som ikke skal siges. ”Det er ikke godt at vide, hvad han eller hun blev skånet for”. ”Der er nok en dybere mening med det, der er sket”. ”Gud vil sikkert lære dig noget”.

På mine kirkegårdsvandringer har jeg set gravsten med inskriptioner, jeg i hvert fald ikke ville bruge. Dybest set er det jo sandt, som salmen siger, at andres hjælp og trøst er intet værd. Sker der et forfærdeligt dødsfald, kan ord virke så uendeligt fattige. Men det er godt nok også forfærdeligt, når nogle vælger at undgå mødet med de sørgende. En hårdt ramt kvinde fortalte, hvordan nogle venner valgte at gå over på den modsatte side af vejen, da hun kom gående. Hun valgte så selv at gå over til dem.

”Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem”, hørte vi i søndags, og de har ganske givet også haft det svært. Men den gamle salme nøjes ikke med at konstatere, at andres hjælp er intet værd. Den gør også et forsøg på at vise, hvor hjælpen er at finde, nemlig hos Gud. ”Du, hjælpeløses hjælp, vær du mig nær,” siger Henry Lyte, og det er sandt. Bare ikke i form at løsrevne bibelcitater! Den slags kan såre mere, end de kan hjælpe.

I Martin A. Hansens novelle "Høstgildet" dør en ung fyr, og præsten vil så gerne hjælpe. Men han kan jo ikke gøre det, som den hårdtramte far allermest ønsker, nemlig at gøre den døde levende. Læs selv novellen om præsten, der giver de sørgende ”den første frygtelige hjælp”, som Martin A. Hansen kalder det. Blot det at være hos de sørgende, lytte i stedet for at tale og på den måde vise dem kærlighed, dér går vejen, som kan være svær nok at følge, fordi heller ikke vi kan gøre det, vi allerhelst ville.

Frede Møller er pastor emeritus.

"Ordet" er Kristeligt Dagblads daglige bibelrefleksion.