Prøv avisen
Debat

Det er blevet upassende at sige, at der er grænser for seksuel udfoldelse

I forhold til en klassisk - gammeldags - bibelsk seksualmoral er vi kommet meget langt på afveje i dag, mener Jørgen Jørgensen. Her er det deltagere ved den årlige Pride-festival for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede i Canada. Foto: R. Jeanette Martin

I vores frihedssøgen er vi kommet så langt i afskaffelse af enhver seksualmoral, at selve det at antyde, at der findes forskellige syn på seksualmoral, er umoralsk, mener sognepræst Jørgen Jørgensen

Der har været demonstrationer i Rom mod indførelsen af homoseksuelles ret til indgåelse af registreret partnerskab i Italien. Det er der næppe noget mærkeligt i. Italien er et katolsk inspireret land.

Det smertelige er den måde, en sådan demonstration omtales i danske medier. Det er en selvfølge, at demonstrationen betragtes som et udtryk for gammeldags, forældet og menneskefjendsk moral. Men hvorfor nu det? Behøver ting være menneskefjendske, fordi det er gammelt, prøvet gods? Vores demokrati er gammeldags. Vores fagforeninger er gammeldags. Andelsbevægelsen er gammeldags. Socialdemokratiet er gammeldags. Ikke alt, der er over 50 år, er afskaffet.

I vores frihedssøgen er vi kommet så langt i afskaffelse af enhver seksualmoral, at selve det at antyde, at der findes forskellige syn på seksualmoral, er umoralsk. Det er blevet upassende at sige, at der er grænser for seksuel udfoldelse – og det opfattes som diskriminerende at omtale noget som unaturligt og som en seksuel afart – bortset fra pædofili.

Jeg forstår intentionen, men resultatet er, at alt bliver ligegodt - og dermed bliver ingenting godt. Enhver, der har oplevet et trygt og harmonisk hjem med far og mor, der elsker hinanden, ved, at ingenting kommer op på siden af den tryghed og den velsignelse. Skal alting sidestilles, bliver selve grundstenen i samfundet pulveriseret.

I forhold til en klassisk - gammeldags - bibelsk seksualmoral er vi kommet meget langt på afveje i dag. Og der har næppe før været så meget fokus på god sex og retten til at kunne leve sine drømme og fantasier fuldt ud.

Alligevel er der en himmelråbende tomhed. Flere end nogensinde lever alene som singler. Flere end nogensinde må opleve parforhold forlise. Flere end nogensinde må i behandling hos sexologer. Og flere end nogensinde henter inspiration (eller hvad det nu er) i pornografi og halvpornografiske tv-udsendelser.

Må man i den situation overhovedet antyde, at der er noget galt med vores moral? At vi høster frugter, som vi selv har sået? At vi har brug for at genoverveje, om ikke bibelsk vejledning om troskab, ægteskab og selvopofrelse stadig har noget godt at byde på?

Mon ikke det var værd at give plads til den røst i den offentlige debat, der ikke kun sætter spørgsmålstegn ved grænserne for seksuel udfoldelse, men også sætter spørgsmålstegn ved tilladelserne? Det er tydeligt, at en seksualmoral, der ingen grænser har, ikke giver tilfredsstillelse i parforhold - eller individuelt.

Derfor må vi aldrig holde op med at finde de rigtige grænser. Derfor må vi også have frihed til at kunne fremføre synspunkter om seksualmoral, der ikke repræsenterer flertallets. Hvis dem, der hævder den seksuelle frihed, er blevet så frie, så alle andre skal tvinges til at holde mund (enten gennem trusler eller ved at diskrimineres), så er friheden ikke længere frihed, men tvang. Og hvem ønsker det i ytringsfrihedens slaraffenland? Eller det er måske ikke alle ytringer, der er velkomne?

Jørgen Jørgensen, sognepræst og formand for Menighedsfakultetet, Kirkeplads 4, Aabenraa