Når vi hører ordet ”krig”, tænker vi gerne på to eller flere stater, der kæmper mod hinanden. Rusland har angrebet Ukraine. Men begivenhederne i Ukraine har ansporet en debat i internationale medier, der ikke handler om stater og deres soldater, men om lejesoldater og private hære.
Private militær- og sikkerhedsfirmaer kom i offentlighedens søgelys under krigene i Irak og Afghanistan. Men en stor del af de væbnede styrker, der kæmper rundt omkring i verden udgøres stadig af frivillige soldater eller lejesoldater, der sælger deres arbejdskraft til højestbydende. Og det rejser en række etiske spørgsmål.
I Ukraine er en højreekstremistisk brigade af frivillige ved navn Azov en vigtig del af det ukrainske militær. Medlemmerne er anklaget for at udbrede nynazistisk og hvid overherredømmeideologi. Al Jazeera beskriver, hvordan de tidligere har angrebet immigrantlejre, brugt nynazistiske symboler og bidraget til at gøre Ukraine til et ”nyt globalt knudepunkt for det yderste højre, hvor mænd uden for Ukraine kommer til dets træningsenheder for at søge kamperfaring og engagere sig i deres ideologier”.
Da Putin lancerede sit angreb på Ukraine, var det blandt andet med henvisning til Azov-bigraden, at han talte om behovet for at ”afnazificere” Ukraine. The Washington Post har interviewet Michael Colborne, som har skrevet en bog om Azov. Colborne siger, at han “ikke eksplicit” vil kalde Azov en nynazistisk bevægelse:
”Der er elementer i bevægelsen, som er neofascistiske, og der er elementer, der mere er en slags old school ukrainske nationalister. I sin kerne er Azov fjendtlig over for det liberale demokrati og alt hvad der følger med, såsom minoritetsrettigheder og stemmerettigheder.”
Man skal naturligvis ikke acceptere Putins forsøg på at delegitimere den ukrainske regering og ukrainsk nationalisme som fascistisk. Men The Washington Post advarer alligevel om, at selvom Azov-brigaden nu "kæmper for en jødisk præsident, hvis slægtninge blev dræbt i kampen mod nazisterne", så "kan de udgøre en fremtidig trussel". Azovs leder, Andriy Biletskiy, har tidligere siddet i parlamentet og i 2016 oprettede han højrefløjspartiet, National Corps. Hvilken magt kan krigen give en sådan bevægelse?
I Ukraine er der ikke kun efterspørgsel efter lejesoldater, men også efter private militærentreprenører med tilbud på op til 2000 dollars om dagen for at hjælpe folk med at flygte ud af landet. BBC News skriver, at markedet for private sikkerhedstjenester er "eksploderet". At hjælpe mennesker på flugt er naturligvis ikke en krigshandling, men ofte er det en hårfin grænse: "Hvis du har evnerne til at være en privat entreprenør, har du evnerne til at være lejesoldat," som en tidligere amerikansk faldskærmsjæger udtaler: "Det kommer an på markedsforholdene og den enkeltes beslutning."
Hvis man kigger uden for Ukraine, kommer nogle af de mest omdiskuterede lejesoldater faktisk fra Rusland. Det gælder således Wagner-gruppen, som "nærmest med sikkerhed er forbundet med den russiske regering, og hvis grundlægger, Yevgeny Prigozhin, er en skyggefuld russisk oligark med direkte bånd til Putin", som Christopher Faulkner skriver i The Conversation. Meget tyder på, at Rusland har gjort brug af Wagner-gruppens soldater også i Ukraine, der måske står bag nogle af de mest grusomme krigshandlinger.
Wagner-gruppen er yderst aktiv i Afrika, hvor den angiveligt har støttet Malis militærregering og har opnået stor indflydelse i Libyen og Den centralafrikanske republik . Faulkner skriver, at Wagner-gruppen har en "historik med menneskerettighedskrænkelser, herunder involvering i udenretlige henrettelser og tortur". I Den centralafrikanske republik har de "forværret spændingerne via summariske henrettelser og etnisk forfølgelse", hvilket har forværret den humanitære krise. Faktisk er det i gruppens interesse at opretholde "en vis grad af ustabilitet", der kan sikre dem varige kontrakter. Faulkner peger endvidere på, at "Rusland bruger Wagner til at udfylde det politiske tomrum", som er opstået i takt med, at vestens interesse i regionen er aftaget.
"Private militære entreprenører styrker russisk indflydelse i Afrika," skriver Voa News: "Samarbejde med afrikanske regeringer søges især i Frankrigs tidligere interesseområder, og sætter Rusland i stand til at udvide deres indflydelsessfære." Også Voa News peger på, at private hære er en del af problemet: "Hvis de rent faktisk gjorde det godt nok til at løse en konflikt, ville de ikke længere være nødvendige."
I BBC News kommer en tidligere lejesoldat med denne dystre forudsigelse: "Vi kan meget vel nå til et punkt inden 2050, hvor en række superrige mennesker har private hære. Og hvordan vil verden så se ud?".
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.
Kiosken samler og kommenterer hver uge den internationale værdi- og religionsdebat.