Når symbolpolitik er bedst: Pelosis besøg på Taiwan er det rigtige at gøre

Det er Kinas beslutning, om den amerikanske toppolitikers besøg i Taiwan skal få dramatiske følger. Men diktaturet i Beijing må ikke bestemme, hvilke demokratiske politikere der må mødes hvor

Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus i USA, er tirsdag ankommet til Taiwan trods kinesiske protester.
Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus i USA, er tirsdag ankommet til Taiwan trods kinesiske protester. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix.

"Symbolpolitik" lyder det nedsættende, når en politiker gør noget, der ikke skal have nogen praktiske konsekvenser, men til gengæld effektfuldt sætter fokus på en for politikeren vigtig pointe.

At symbolpolitik kan være bedre end sit rygte, blev slået grundigt fast tirsdag, da formanden for Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres, demokraten Nancy Pelosi, aflagde et besøg i den demokratiske ø-stat Taiwan. Siden Taiwan i 1949 udskilte sig fra Folkerepublikken Kina for at undgå at komme under det kommunistiske étpartistyre på fastlandet, har Folkerepublikken gjort krav på Taiwan.